DF's sundhedsordfører opfordrer sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til at iværksætte en oplysningskampagne, der skal forebygge en forestående pandemi. Det kunne ske via en 'fem gode råd kampagne' at oplyse danskerne om, hvordan influenzasmitte- og spredning forebygges.
- Influenza A har vist sig ikke at være decideret livsfarlig for de fleste mennesker, men influenzapandemier vil altid være livstruende for svækkede mennesker, hvorfor vi skal gøre alt for at forebygge dem også fordi det både er dyrt og ubehageligt, når mange mennesker bliver syge samtidig. Jeg vil derfor gå til sundhedsministeren med en opfordring til at iværksætte en informationskampagne målrettet arbejdspladser og offentlige institutioner med fem gode råd til at forebygge influenza, siger Liselott Blixt.
- Det er kommet til mit kendskab, at Århus Kommune er i gang med en informationskampagne til byens institutioner med gode råd til at forebygge influenzasmitte: Man skal vaske hænder, desinficere dørhåndtag og tastaturer samt nyse i en serviet og huske at blive hjemme, når man går og nyser. Jeg ser gerne, at vi straks får oprettet en hjemmeside og udarbejdet en informationskampagne, så vi kan forebygge kommende influenza-pandemier.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.