
To ændringer af valgloven skal dels gøre op med at listestemmer automatisk fordeles på folketingskandidater efter deres stemmer i de enkelte opstillingskredse, dels at kandidatrækkefølgen nødvendigvis skal være alfabetisk, foreslår Dansk Folkeparti ifølge Altinget.
Dansk Folkeparti begrunder lovforslagene med, at det skal gøres muligt at det 'reelt bliver det personlige stemmetal der afgør valget', henholdsvis at et parti selv skal kunne fastsætte den rækkefølge hvori partiets kandidater står på stemmesedlen. Ændringerne gør det frivilligt for de enkelte partier, om de vil benytte de nye muligheder eller holde fast i de nuværende.
Lovforslagene blev fremsat første gang i 2008 af DF, De Radikale og SF, og anden gang i 2015 af DF med opbakning fra Enhedslisten, Liberal Alliance og SF og lunken støtte fra De Konservative. Diskussionen om ændring eller ej blev dengang udsat til efter FV15, og derfor er forslagene nu genfremsat.
Hverken Venstre eller Socialdemokraterne har en færdig holdning til forslagene.
mk
Se de to lovforslag om fordeling af listestemmer og kandidatrækkefølge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.