dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jette Skive (DF) bevarede en politisk toppost - som rådmand i Aarhus.
Mikkel Berg Pedersen, Ritzau Foto

DF led valgperiodens største politiker-tab og mistede endnu flere ved KV17

Dansk Folkeparti røg ved KV17 ned på fjerdepladsen målt på antal stemmer på landsplan - overhalet af De Konservative
6. DEC 2017 13.20

Hidtil er Dansk Folkeparti gået frem ved alle kommunalvalg, men ikke denne gang.

Set i forhold til KV13 mister DF 32 byrådsmedlemmer. Partiet fik ved KV13 valgt 255 byrådsmedlemmer - og denne gang 223. I løbet af denne fireårsperiode er partiet på landsplan i forvejen skrumpet til 230 efter diverse partihop til Venstre, lokallister og løsgængerstatus.

Tilbagegangen på 25 byrådsmedlemmer siden KV13 er samtidig talmæssigt den største blandt partierne - Venstre kan optælle 24 færre byrådsmedlemmer netto - efter både afhoppere og tilkommende.

Det hører så med i billedet, at de 223 nyvalgte allerede er blevet til 221, da to har smidt medlemsbogen siden 21. november: Karsten Byrgesen i Fredericia efter en personstrid med Susanne Eilersen (DF), og Gert Larsen i Kalundborg efter en protest mod spidskandidaten Peter Jacobsen (DF).

Nu i 91 kommuner
DF er i denne byrådsperiode næsten repræsenteret i alle kommuner - blot ikke på Samsø - men mistede ved KV17 udover Samsø også folk på Fanø, på Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Allerød. Partiet vil fra nytår være repræsenteret i 91 kommuner 

Sine to største byrådsgrupper får DF i Guldborgsund med 7 og i Aabenraa med 5. Og bl.a. er det igen lykkedes at få en DF-gruppe i byrådet i Esbjerg. Mens begge de to DF'ere kort efter KV13 forlod partiet, kom der ved KV17 tre nye ind.

Ved FV15 samlede DF 21,1 pct. af stemmerne. Men det kan partiet slet ikke mønstre i kommunerne. Ved KV17 fik DF 8,8 pct. af stemmerne mod 10,1 pct. ved KV13. Når det gælder den interne landsdækkende rækkefølge partierne imellem, rykker DF en plads nedad - lige  præcis overhalet af De Konservative. DF fik 277.832 stemmer, der gav 223 mandater, mens K fik 278.651 stemmer og fik 225 mandater.

I København er Carl Christian Ebbesen fra nytår færdig som kultur- og fritidsborgmester. I Aarhus fortsætter Jette Skive som rådmand. I 11. time fik Karsten Nielsen uventet sikret sig borgmesterposten på Læsø. Det skete med støtte fra Læsø-listen og Socialdemokratiet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-led-valgperiodens-strste-politiker-tab-og-mistede-endnu-flere-ved-kv17

GDPR