De tyske myndigheders lange behandling af Danmarks ansøgning om at placere verdens længste sænketunnel på bunden af Østersøen kommer til at koste mellem 2 og 2,5 mia kr., vurderer Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen. Han har forsøgt at opklare, hvad det betyder for Femern-tunnelens økonomi, at miljømyndighederne i Slesvig-Holsten ikke kan godkende tunnelen næste år, men tidligst i 2017. Desuden forventes tyske miljøorganisationer at indbringe sagen for domstolene, hvilket forsinkede godkendelsen af en nordtysk motorvej med to år.
- 2,5 mia. kr. er et vanvittigt beløb. Hvem skal betale den regning? Det skal vi, og det skal brugerne. Det vil ændre tilbagebetalingstiden for tunnelen yderligere, og spørgsmålet er, hvor længe vi kan strække den, siger Kim Christiansen.
Han henviser til, at betalingstiden helst ikke skal meget over 40 år, hvis forbindelsen skal være sikker på at holde rentedøden fra døren. Med de seneste budgetter var den allerede nået op på 39 år. Han understreger dog, at ekstraregningen er 'gætværk' fra hans side, og han ser frem til at få bedre underbyggede beløb på bordet under de drøftelser om Femern-tunnelen, som ventes at finde sted om en måneds tid.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.