dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DF 91 stemmer fra at få V's mandat på Bornholm

KORT NYT
18. JUN 2015 23.10

BORNHOLM: Bornholm fik ikke et jordskredsvalg, selv om noget undervejs tydede på, at Dansk Folkeparti kunne vinde et af øens to kredsmandater fra Venstre. De to mandater går som vanligt til Socialdemokraterne og Venstre, men Dansk Folkeparti var blot 91 stemmer fra Venstre. DF fik 5167 stemmer, Venstre 5258. Socialdemokraterne er fortsat klippeøens største parti med 8685 stemmer.

Det betyder, at de to mandater formentlig går til Lea Wermelin (S) og Peter Juel Jensen (V). Førstnævnte er ny spidskandidat for Socialdemokraterne på Bornholm efter Jeppe Kofod, mens Peter Juel Jensen har siddet i Folketinget siden 2007.

Ikke siden jordskredsvalget i 1973 er de to kredsmandater på Bornholm gået til andre end Socialdemokraterne og Venstre. Før den store Rønne-kreds var optalt, skilte blot 200 stemmer Venstre og Dansk Folkeparti, men selv om DF halede yderligere ind, lykkedes det altså akkurat ikke for spidskandidat Jess Christian Persson at passere Venstres spidskandidat, Peter Juel Jensen.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-91-stemmer-fra-at-faa-v-s-mandat-paa-bornholm

GDPR