Derfor stiger handicap-udgifter, som de gør

Med voksende behov for ydelser til handicapområdet, behandling af psykiske lidelser og hjælp til socialt udsatte er udgifterne hertil vokset de seneste 20 år. Væksten i udgifter til de specialiserede sociale ydelser er større end væksten i BNP og i de offentlige udgifter og øvrige sociale ydelser generelt.

Alt for tidlige fødsler udgør ikke længere den samme risiko som førhen for, at børnene dør som spæde. Til gengæld betyder det, at flere børn fødes med eller vil udvikle handicap som følge af den for tidlige fødsel. Det er blot ét eksempel på, at behandlingsmæssige fremskridt kan øge behovet for specialiserede sociale ydelser og dermed udgifterne til området.

Udviklingstræk medfører nye behov
SFI har i en ny undersøgelse afdækket en række faktorer, der påvirker behovet for de specialiserede sociale ydelser de sidste 20 år. Det er ud over flere handicappede børn fx, at flere med alvorlige handicap lever længere end tidligere.

Der er desuden kommet flere diagnoser og behandlingsmuligheder inden for psykiatrien – som igen har afstedkommet et stort uopfyldt behov for behandling af psykiske lidelser som ADHD, stress og spiseforstyrrelser.

Nye definitioner har også betydning
Undersøgelsen viser også, at fx ændringer af handicapbegrebet – som FN's handicapkonvention – og forståelsen af stress har påvirket omfanget af efterspurgte og udbudte specialiserede sociale ydelser.

Det er KL, der har bedt SFI om at afdække disse faktorer for at skabe et overblik over området og dermed åbne for bedre styringsmuligheder.

ka