dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Michael Kjærgård, dknyt.

Der skal ske noget, ellers crasher økonomien

KØF Alvorlig advarsel til kommunerne fra Beskæftigelsesrådets formand Carsten Koch på KL's Kommunaløkonomiske Forum
15. JAN 2016 13.00

Inden for to til tre år vil kommunernes økonomi crashe, hvis ikke der sker noget. Så kontant lød meldingen fra Beskæftigelsesrådets formand Carsten Koch, da han på KL's Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg gav sit syn på kommunernes andel i udfordringerne på arbejdsmarkedet, og der hvor der skal ske noget, er i henseende til at få overførselsindkomstmodtagere i arbejde.

- Både flygtninge og alle mulige andre skal ud i virksomhederne hurtigst muligt, lød appellen. 'Alle andre' omfatter cirka 540.000 overførselsindkomstmodtagere i den arbejdsføre alder, og det helt afgørende for at få begge grupper i arbejde er indsatsen i jobcentrene.

- Man skal se jobcentrene som salgsafdelinger for beskæftigelsesforvaltningerne. Og der er altså ikke mange salgsafdelinger, hvor man får løn for at sidde og tænke over, hvad man skal gøre. Der skal en helt anden tankegang ind, ellers taber vi det hele på gulvet, sagde Carsten Koch.

- De fleste salgsafdelinger er i øvrigt provisionslønnede. Beskæftigelsesforvaltningerne er i forvejen resultatlønnene i kraft af refusionsreglerne, så princippet skal det bare overføres til jobcentrene, tilføjede han og bemærkede, at han godt var klar over, at det måske var lidt uvant med den lidt mere kommercielle tilgang.

Afgørende, men ikke tilstrækkeligt
- Det er en fantastisk udfordring for jobcentrene. Men det er helt afgørende, at den bliver løst. Ikke tilstrækkeligt, men helt afgørende, sagde han.

Adm. direktør Martin Gaarn Thomsen, ISS, foreslog at starte med de 85.000 af overførselsindkomstmodtagerne, der er jobparate, og pegede derudover på to elementer i en løsning af problemet: Dels styrket samarbejde mellem virksomhederne og kommunerne, dels at det gøres mere enkelt for virksomhederne at samarbejde med kommunerne.

- Der er op til 98 forskellige fortolkninger af reglerne i de forskellige kommuner, nævnte han som begrundelse for sidtnævnte, og som eksempel på førstnævnte pegede han på et samarbejde i hovedstadsområdet, hvor 16 kommuner gik sammen om at skaffe arbejdskraft til byggebranchen.

- I ISS har vi etableret vores eget jobcenter. Vi har 40 mand beskæftiget med det, og vi gør det, fordi det kan betale sig. Kommunerne skulle gøre det samme og placere deres medarbejdere ude på virksomhederne, sagde Martin Gaarn Thomsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/der-skal-ske-noget-ellers-crasher-oekonomien

GDPR