BORNHOLM: Drop det. Tro ikke, at der findes et neutralt sprog uden indbyggede holdninger – bevidst eller ubevidst.
Det budskab gentog Gry Inger Reiter, forfatter og partner i konsulentvirksomheden råt & usødet, flere gange i løbet af den halve time i Kommunens telt på Kampeløkke Havn, hun havde til forklare begrebet framing. Et begreb, hun for et halvt år siden udgav en bog om i samarbejde med Jens Jonathan Steen.
- Jamen der findes ikke et nulsprog, lød svaret, når moderator Ronja Pilgaard forsøgte at give et bud på ord eller hele sætninger, der umiddelbart kunne virke neutrale.
Efter en halv time herskede der ikke nogen tvivl om Gry Inger Reiters bastante tilgang. Det modsatte af et neutralt sprog er at frame; dit sprogbrug er påvirket af din holdning, af målet med din ytring. Og det gør vi hele tiden. Ikke kun politikerne, men alle borgere. Forskellen er blot, at politikere i højere grad gør det bevidst. Som når venstrefløjen kalder det 'at falde ud af' dagpengesystemet, eller højrefløjen kalder skattereduktioner for skattelettelser.
Drøm om pensum
Men de er altså ikke alene om det, politikerne. Gry Inger Reiter forklarede, at det også hænger sammen med ens verdensopfattelse – i både større og mindre omfang – som sproget er et resultat af. Man kan ikke opfatte verden neutralt.
- Jeg kan ikke beskrive det her lokale neutralt. Jeg kan fortælle, at der sad fem personer i blåt, men så har jeg udeladt nogle andre, forklarede hun.
Og Gry Inger Reiter er med på, at det kan virke abstrakt. At folk er ligeglade, når vi nu alligevel gør det ubevidst. Men grunden til, at hun skrev bogen og nu tager rundt til foredrag, er, at det skal frem i lyset.
Gry Inger Reiter vil ikke nøjes med at konstatere, at vi konstant framer, hun vil også have folk til at forstå, at de gør det. Der findes ikke et neutralt sprog, så der er ingen grund til at jagte det.
- Jeg har en hed drøm om, at vores bog en dag bliver pensum i gymnasiet, sagde hun mod slutningen med en blanding af latter og målrettethed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
