KØBENHAVN: Københavns Borgerrepræsentation har ansat Beskæftigelsesministeriets departementschef Peter Stensgaard Mørch som ny administrerende direktør i Økonomiforvaltningen.
Peter Stensgaard Mørch er 41 år og uddannet cand.scient.pol. i 2003. Foruden posten som departementschef i Beskæftigelsesministeriet har han tidligere arbejdet i flere andre ministerier.
- Han har gjort lynkarriere på Slotsholmen, hvor hans indsats har været værdsat af både embedsmænd og ministre. Nu tager han springet til Danmarks største kommune, og jeg glæder mig meget til samarbejdet, lyder overborgmester Frank Jensens (S) velkomst til den nye direktør.
Selv kalder Peter Stensgaard Mørch det 'et privilegium at blive leder på Danmarks største arbejdsplads' med over 40.000 medarbejdere. Han tiltræder den 1. december og afløser Mikkel Hemmingsen, der har fået job som direktør i Sund & Bælt.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.