Den tryggeste - og mest angste generation

Af Jørgen Bartholdy

Frygtens anatomi
Dan Gardner
1. udgave 2009 383 sider
ISBN 978-87-17-04032-8
Pris kr. 269,95

Angrebet mod World Trade Center kostede omgående næsten 3000 mennesker livet. I dagene og ugerne derefter mistede yderligere en håndfuld livet som følge af 'angreb' med miltbrandbakterier, og det plejer så at være enden på den historie. Efterfølgende har videnskabsfolk imidlertid fastslået, at yderligere knap 1600 personer mistede livet, fordi de af frygt for nye terrorangreb tog bilen frem for at flyve, og derfor mistede livet i den amerikanske trafik i året, der fulgte.

Der er ikke noget overraskende i det tal og heller ikke, hvis man skal tro den canadiske journalist, Dan Gardner, i den irrationelle reaktion. Risiko er nemlig ikke noget, vi som mennesker beregner med vores hjerner. Det er noget vi reagerer på med vores instinkter.

Gardner viser, hvordan forskellige interessenter i offentligheden yderligere stimulerer vores frygt i simpel egeninteresse. Ikke mindst medicinalindustrien er en stor stjerne i det spil, men ganske almindelige medier kan også være med. At det overhovedet lykkes at skabe bølger af massefrygt, skyldes imidlertid efter Gardners mening, at vi i virkeligheden ikke foretager rationelle beregninger i mange frygtsituationer, vi forlader os på de instinkter, som var så nødvendige, da vi for mange, mange år siden skulle klare os blandt andre dyrearter på savannen. Vi stoler på vores mavefornemmelse, hvor vi i virkeligheden skulle trække på den beregningskraft, vores hjerner er i besiddelse af.

Det ville imidlertid ikke være noget problem, hvis ikke lige vores irrationelle frygt også i vid udstrækning styrer vores kollektive handlinger, og dermed de politiske beslutninger. Gardner har sat sig grundigt ind i sagerne og han giver i bogen talrige eksempler på, hvordan frygt, bevidst skabt eller spontant opstået, har påvirket vores kollektive handlinger og de almindelige demokratiske processer, og så begynder det for alvor at blive farligt.

Gardner viser hvordan et almindeligt benyttet argument om, at der konstant er '50.000 pædofile, der lusker rundt på internettet' har haft afgørende indflydelse på diskussioner og beslutninger på trods af, at det er grebet ud af luften, og han giver yderligere eksempler på, hvordan det der præsenteres som en risikostigning på 33 pct., godt kan dække over en marginal stigning fra 0,3-0,4 pct. Den ubehagelige pointe er, at tal af den slags har stor indflydelse på den offentlige mening og dermed på de politiske beslutninger.

Styrke og svaghed
Han minder os desuden om de mange dommedagsprofetier, der er haglet ned over os gennem de seneste mange, hvor profeter med stor fasthed har forudsagt vores snarlige udryddelse på grund af overbefolkning, atomkrig, kemiske tilsætningsstoffer eller andre voldsomme og ofte menneskeskabte hændelser, og bogen slutter med en højlydt undren over, at vi, der tilhører en generation, der lever sikrere, tryggere og længere end nogen generation før, tilsyneladende også er den generation, der er mest frygtsomme.

De mange eksempler på fejlagtige risikoberegninger og på de utallige psykologiske eksperimenter, der afdækker dem, er på en og sammen side bogens styrke og svaghed. Alene mængden af eksempler overbeviser om det betydelige omfang problemet har, men det medfører samtidig, at lange passager kommer til at virke som uoverskuelige opremsninger af menneskelig dårskab.

En anden indvending er, at Gardner ikke selv fører bevis for sin hovedpointe; at vi er historiens mest angste generation. Disse indvendinger rokker dog ikke ved, at der er tale om en solid journalistisk beretning om, hvordan irrationel angst styrer vores kollektive handlinger og i vid udstrækning vores politiske beslutninger. Og det er der jo altid grund til at minde sig om. Ikke mindst hvis man vil deltage i den offentlige debat med vægt.


Biblioteks- og borgerservicechef i Skanderborg, Jørgen Bartholdy