KØBENHAVN: Snart er de sidste både væk fra Fredens Havn, som området Erdkehlgraven vest for Christiania i København kaldes. Den sidste del af oprydningen af havnen, hvor en række mennesker har boet i både, er gået i gang her kort efter nytår. Det fortæller Hans Erik Cutoi-Toft, der er områdechef i Kystdirektoratet.
- Selve oprydningen startede i går, og det, vi er i gang med nu, er at slæbe nogle af fartøjerne og skibene væk og tage dem op og køre dem på en oplagsplads, siger han.
Oprydningen ventes at være færdig i uge tre. Der har været en årelang strid om vandområdet. Beboere i havnen blev sidste år pålagt af retten at betale bøder, hvis ikke de fjernede deres både. De har indstillet sig på at flytte, fortæller Esben Banke, der som den første flyttede ind i en båd i Erdkehlgraven i 2006. Flere andre kom siden til, og Fredens Havn blev til.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.