dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Cityringen, som åbnede sidste år, har fået Metroselskabets takstindtægter til at runde en mia. kr. for første gang. Her er det Trianglen Station.
Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix

Den kollektive trafik bliver billigere for unge og ældre

180 mio. kr. til henholdsvis takstnedsættelser og forbedringer af kollektiv trafik.
2. APR 2020 11.05

Regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er enige om udmøntningen af 361 mio. kr. fra finansloven til en forbedring af den kollektive trafik, oplyser Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Med aftalen prioriteres 180 mio. kr. til takstnedsættelser og 181 mio. kr. til andre forbedringer i den kollektive trafik. Fra finansloven for 2020 resterer der fortsat 24,6 mio. kr. i perioden 2020 til 2023 til senere udmøntning.

Blandt andet skal det fremover være billigere for unge at benytte kollektiv trafik. Unge mellem 16 og 19 år uden for uddannelse samt studerende på videregående uddannelser betaler i dag 666 kr. for et ungdomskort til kollektiv transport. Nu sænkes beløbet til 606 kr. om måneden. Altså med 60 kr.

Mimrekot skal sikres
Desuden skal DSB, Metroselskabet og Movia, der tilsammen udgør Din Offentlige Transport, DOT, præsentere en pensionist-takstreform. Den skal sikre pensionistkortet, det såkaldte mimrekortet.

Parterne er konkret enige om at afsætte 25 mio. kr. årligt fra 2021 til takstnedsættelser for pensionister.

- Midlerne fordeles mellem Øst- og Vestdanmark efter den nuværende omsætning af billetindtægter for pensionistprodukter og udmøntes af trafikvirksomhederne, står der i aftalen.

Der reserveres 12 mio. kr. årligt til trafikvirksomhederne i DOT-området. Men disse penge tildeles altså først, når der er fremlagt en plan til gavn for pensionister.

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, tolker det som en fredning af mimrekortet.

- For Enhedslisten er det vigtigt, at kollektiv trafik er for alle. Derfor har vi sat hårdt ind for at bevare mimrekortet for pensionisterne. Og det er lykkedes, siger han.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/den-kollektive-trafik-bliver-billigere-for-unge-og-aeldre

GDPR