Forslaget har to hovedelementer:
* Et centralt, uafhængigt nævn, der skal støtte offentligt ansatte, der er bekymrede for at bruge deres grundlovssikrede ytringsfrihed.
* Omvendt bevisførsel i sager om fyring af kritiske ansatte - på linie med beskyttelse af barslende.
Justitsminister Lene Espersen (K) fandt i det store og hele, at ministeriets vejledning fra 2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed er dækkende. Hun mente ikke, at et nævn vil kunne gøre stor forskel.
Kim Andersen (V) fandt forslagene overflødige, og Marlene Harpsøe (DF) kunne heller ikke tilslutte sig, men ville bl.a. gerne vide, om Justitsministeren havde indhøstet erfaringer efter 2006-vejledningen.
Ros dem, der ytrer sig
Karen Hækkerup (S) syntes umiddelbart, at forslagene var en tand for meget, men ville gerne arbejde videre med dem.
Simon Emil Ammitzbøll (R) var med på et nævn, men støtter ikke ideen om omvendt bevisførsel. Derimod stod Karina Lorentzen (SF) bag begge forslag, som også har fået støtte fra FTF og LO.
Line Barfoed (EL) foreslog - som forslagsstiller - at et nævn også vil kunne samle ideer, sprede ideer ud og være med til at få fremme den lokale debat, som også Lene Espersen efterlyste:
- Hvordan sikrer vi, at offentligt ansatte bliver rost, når de bruger deres ytringsfrihed, fordi de dermed er med til at sikre udviklingen af den offentlige sektor, frem for at de er bange for sanktioner?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.