
Siden 27. maj har offentligt ansatte vest for Storebælt kunnet møde fysisk på arbejde. Øst for Storebælt er arbejdspladserne dog fortsat som hovedregel lukkede.
Men i hele landet kan danskerne nu gå i svømmehal og fitnesscentre, så forskellen undrer i KL.
Formand Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus, opfordrer derfor statsministeren til at genoverveje en genåbning af de offentlige arbejdspladser.
- Der er jo ikke regionale forskelle i den måde, man genåbner svømmehaller, forlystelsesparker og andet. Derfor mener vi, at man med ro i sindet og stor tryghed kan genåbne de administrative funktioner, siger han.
Store regionale smitte-forskelle
Arbejdspladserne vest for Storebælt fik lov til at genåbne 27. maj som en del af fase 2 af genåbningen, fordi der var store regionale forskelle i coronasmitten.
Her blev det slået fast, at en genåbning af arbejdspladser vest for Storebælt kunne overvejes som en del af fase 3, hvis smitten var mindre end ventet.
Nu er der blevet fundet plads til svømmehaller og fitnesscentre, der ellers stod til genåbning i august - men ikke arbejdspladserne. Den beslutning bør genovervejes, mener KL:
- Borgerne i Østdanmark har svært ved at få den service, de kan forvente. Det er alt for borgerservice til jobcentre, siger Jacob Bundsgaard.
Opfordringen kommer i et brev, som er sendt mandag aften. Statsministeren har endnu ikke besvaret det, fortæller KL-formanden.
Mandag morgen mødte op mod 70 medarbejdere ind på rådhuset i Store Heddinge, oplyser Sjællandske om situationen i Stevns Kommune. De medarbejdere, som her kan møde fysisk op på rådhuset, kommer primært fra Arbejdsmarked, Børn & Læring og Borgerservice.
ka / ak / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.