Ved KV17 var R og K i Glostrup i valgforbund sammen, hvilket udmøntede sig i et enkelt konservativt mandat - og intet radikalt. Nu har K valgt at gå sammen med Nye Borgerlige, der sidst stod uden for valgforbund.
Dén politiske afstand blev for stor for os, oplyser den radikale lokalformand Thomas Skov Andersen til DK Nyt. I stedet er midterpartiet denne gang gået sammen med SF og EL, som begge er i byrådet med et enkelt mandat. Ved KV17 var de tre også i valgforbund med ALT, som ikke kom ind og endnu ikke har meldt klar til valg her.
I Lejre er der nu anmeldt et valgforbund bestående af S-SF-EL, der har henholdsvis seks, fem og en plads i byrådet, oplyser Lejre Lokalavis. De tre partier var ved KV17 også i valgforbund med De Radikale, Alternativet og Levende Landsbyer. De to sidstnævnte kom ikke ind, men R kom ind med et mandat og er denne gang gået i valgforbund med K.
I Solrød er der et identisk S-SF-EL-valgforbund, oplyser sn.dk. Mens der i Lejre er S-borgmester, er der i Solrød V-borgmester, og her har de tre partier henholdsvis tre, to og nul pladser. Ved KV17 var ALT også med i valgforbund med de tre partier - uden at få nogen valgt ind.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.