
Af Jens Kaptain, chefkonsulent ved Lundgaard Konsulenterne
Forvaltningsloven 25 år
Festskrift af Jens-Chr. Bülow, Jens Møller, Steen Rønsholdt (red).
Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012
Ved årsskiftet 2011/12 har forvaltningsloven eksisteret i 25 år, og i den anledning har 20 specialister på det forvaltningsretlige område skrevet 19 artikler, der er samlet i et festskrift og udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag i 2012.
Bogen bekræfter i historiske udgangspunkter i flere af artiklerne, at forvaltningsloven gennem årene har udviklet sig til en form for 'grundlov' i den almindelige forvaltningsret, der ud over forvaltningsloven også omfatter offentlighedsloven og persondataloven.
Festskriftet dækker et meget bredt udsnit af både generelle og mere specifikke tilgange og problemstillinger indenfor den almindelige forvaltningsret, bl.a. i relation til forvaltningsrettens lovstruktur, tavshedspligt, digital forvaltning, afgørelsesbegrebet, mer-/offentlighed, det kommunale tilsyn, god forvaltningsskik, partshøring, kontradiktion og agterskrivelser m.v.
Der er ingen tvivl om, at for de indviede ud i forvaltningsrettens kunst og detaljer, vil dette festskrift være en bog, som man kan blive klog af set i forhold til den historiske udvikling af forvaltningsloven og den almindelige forvaltningsret, og også i forhold til de fremadrettede udfordringer, som forvaltningsretten står overfor i de kommende år.
I festskriftet rejses der ganske berettiget problemstillinger, der understøtter behovet for revision af de eksisterende lovgrundlag, eksempelvis i forhold til samkøring af forvaltningsloven og persondataloven al den stund, at der fremover vil ske en stadig større digital sagsbehandling i det offentlige Danmark. Tilsvarende pågår der aktuelt en væsentlig udvikling i EU-retten, hvor datasikring og borgernes retsstilling uden tvivl vil være et stadig større fælles europæisk anliggende, og således få betydning for den nationale lovgivning på området.
Hertil kunne suppleres med tidens politiske reformiver i Folketinget og krav om væsentlige effektiviseringer og afbureaukratiseringer indenfor både stat, regioner og kommuner med forenklinger og standardiseringer og utvivlsomt også reduktioner af serviceydelser overfor borgerne for at opnå færre omkostninger.
I forbindelse hermed vil der tilsvarende være behov for ikke blot at forenkle den aktuelle lovstruktur indenfor forvaltningsretten, men også reducere 'juristeriet' og de krav, der stilles til det offentlige bl.a. i relation til det forvaltningsretlige regelgrundlag.
Denne vinkel på forvaltningsrettens fremtidige udfordringer savnes måske nok i det aktuelle festskrift, hvor forfatterne typisk består af glimrende teoretikere fra centraladministrationen og universiteter. Det kunne have været interessant at inddrage både de politiske og praktiske, herunder borgernes og de ansattes synspunkter og vinkler i et festskrift om forvaltningsloven i en tid, hvor der stilles markant ændrede krav til det offentlige.
Borgerne kan næppe som hidtil forvente mere offentlig service og stadig flere offentlige ydelser, men vil i stedet skulle tage et større ansvar på sig og i langt højere grad end tidligere være i stand til at klare sig selv i det store fællesskab.
'Forvaltningsloven 25 år' er et sikkert bidrag til historieskrivningen, og kunne måske samtidig blive udgangspunktet for en større revision af de forvaltningsretlige lovgrundlag byggende på forenklede og moderne principper, der kan læses og bruges af borgerne.
Et fornyende lovgrundlag, der vil skulle tilpasses reformeringen af velfærdssamfundet, europæiseringen og som naturligt kan integreres i hverdagen hos praktikerne i de offentlige forvaltningsområder, og dermed ikke i sig selv blive opfattet som arbejdsbelastende i sagsbehandlingsindsatsen og i forhold til serviceringen af borgerne.
Chefkonsulent Jens Kaptain, Lundgaard Konsulenterne og gennem en årrække offentligt ansat bl.a. som kommunaldirektør i Haderslev og Skanderborg Kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.