Unge under 18 år bør ikke have mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen ved et valg i Danmark, hvis det står til størstedelen af danskerne.
Det viser en rundspørge, som Voxmeter har gennemført for Ritzau, efter at regeringen i Storbritannien har meldt ud, at den har planer om at give de 16- og 17-årige stemmeret.
Helt konkret afviser 78 procent af de adspurgte at give de 16- og 17-årige stemmeret. Modsat mener 14 procent, at det er en god idé.
I Voxmeters undersøgelse er 1.007 repræsentativt udvalgte personer over 18 år blevet spurgt, om de mener, at valgretsalderen skal ændres, så 16- og 17-årige får stemmeret ved eksempelvis folketingsvalg.
Holdningen til unge danskere i stemmeboksen differentierer sig ikke markant ud fra aldersgruppe.
Der er størst opbakning til at give unge danskere stemmeret hos den yngste gruppe af de adspurgte, der er mellem 18 og 34 år. Her har 17 procent svaret "ja" til at ændre valgretsalderen mod 72 procent, der har svaret "nej".
Hos de adspurgte, der er over 65 år, er modstanden mod at give 16-17-årige stemmeret størst. Her svarer 82 procent "nej".
Sat ned i 1978
Valgretsalderen blev senest sat ned i 1978 fra 20 år til de 18, der gælder i dag.
Der skal en folkeafstemning til at ændre valgretsalderen. I 2015 foreslog SF at give de 16-17-årige stemmeret og slå det sammen med en allerede planlagt folkeafstemning om Danmarks EU-forbehold på retsområdet samme år. Det blev dog ikke en realitet.
Partiet mente, at de unge var godt rustet til at deltage i demokratiet og tage stilling ved valgene.
Ifølge Rune Stubager, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, taler tallene et "relativt tydeligt sprog".
- Det ville jo skulle igennem en folkeafstemning, og ud fra det der er der umiddelbart ikke noget, der tyder på, at det vil kunne bære gennem et flertal, siger han.
Han understreger dog, at de tal, der fremgår af undersøgelsen, ikke nødvendigvis ville afspejle en potentiel folkeafstemning om emnet, da der vil være en debat med argumenter for og imod forud for en afstemning.
- Hvis der ikke er nogen partier - et vist antal - der vil tage det op og gøre det til en større ting og føre det frem i den offentlige debat, så kommer de tal næppe til at ændre sig. Det kommer ikke til at ske af sig selv, vurderer han.
Han nævner, at en af de ting, der formentlig vil kunne rykke danskerne på området, ville være, hvis partiet, vælgerne normalt støtter, ville argumentere for eller imod at sænke valgalderen.
Flere lande har nedsat valgretsalderen
Hvis det står til den britiske Labour-regering, skal de 16- og 17-årige allerede fra næste parlamentsvalg, der senest skal afholdes i 2029, kunne stemme. Det skrev regeringen i en pressemeddelelse i juli.
Der er dog endnu ikke blevet fremlagt et konkret lovforslag.
I en række andre lande har man nedsat valgretsalderen. I 2007 sænkede Østrig som det første EU-land valgretsalderen til 16 år.
Belgien vedtog i 2022 en lov, der tillader 16-17-årige belgiere at stemme ved valg til EU-Parlamentet uden særlige betingelser. Derudover tillader blandt andet Tyskland, Grækenland og Malta unge under 18 år at stemme.
For nationale valg i Belgien og Tyskland er minimumsalderen for valgret dog stadig 18 år.
Voxmeter har lavet undersøgelsen fra 29. juli til 1. august.
/ritzau/
Opdateret kl. 12.56 med citater fra Rune Stubager
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
