dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Datatilsynet politianmelder og giver påbud til Lyngby-Taarbæk

KORT NYT
1. FEB 2024 13.00

LYNGBY-TAARBÆK: Det var ikke kommunen selv, men derimod en tidligere vikar, der i sommers var i politiets søgelys, fordi han havde tilgået over 1.000 borgeres personlige oplysninger og misbrugt muligheden til at begå medicintyverier. Lyngby-Taarbæk Kommune indeberettede hændelsen til Datatilsynet og fik efterfølgende et nyt It-system som skal forhindre lignende i at ske igen. 

Nu har sagen taget en drejning. Datatilsynet har gennemgået sagen og har på baggrund af det besluttet at give kommunen et påbud samt en politianmeldelse. Det skriver sn.dk, som har fået aktindsigt i sagen.

Påbuddet er givet, fordi man ikke har foretaget en risikovurdering af det nye system inden det blev taget i brug. Fristen for efterlevelse af påbuddet er 13. marts 2024. Årsagen til politianmeldelsen er derimod det gamle system, som kommunen brugte, hvori det var muligt for vikaren at tilgå borgeres personlige oplysninger. Datatilsynet vil ikke oplyse, hvad politianmeldelsen konkret går ud på, skriver mediet.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/datatilsynet-politianmelder-og-giver-paabud-til-lyngby-taarbaek

GDPR