Kun 16 af det nye folketings 179 medlemmer har en dåbsattest, der viser, at de er 60 år eller derover. Det er otte medlemmer færre i forhold til valget i 2019. Dengang blev der valgt 24 politikere, der var over 60 år.
Faldet er på hele 33 procent. Det viser en opgørelse, som Faglige Seniorers nyhedsbrev har foretaget.
De 16 medlemmer over 60 år udgør kun 9 procent af medlemmerne i Folketinget, mens ældre danskere over 60 år udgør 25 procent af befolkningen.
At den ældre befolkning er underrepræsenteret i landets lovgivende forsamling, bekymrer Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer.
- Det er en rigtig skuffende at så få ældre blev valgt, fordi Folketinget dermed mister den erfaring, viden og ro, som mange seniorer kan byde ind med, siger Mette Kindberg, der er landsformand for Faglige Seniorers 260.000 medlemmer.
Afspejler ikke befolkningen
Hun ser det som en kæmpe udfordring, at sammensætningen af Folketinget ikke afspejler befolkningen.
- Især når vi ved, at der i de kommende år skal træffes en række aftaler med vidtrækkende konsekvenser for de ældre. Det gælder blandt andet en ny ældrelov, forenkling af pensionssystemet og de økonomiske vilkår med stigende inflation for især de mest udsatte ældre, siger Mette Kindberg.
Det største parti i Folketinget, Socialdemokratiet med 50 folketingsmedlemmer, kan kun mønstre en politiker over 60 år. Det er er nordjyden Bjarne Laustsen, der er 68 år.
Tre partier med flest ældre medlemmer er Venstre, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, der hver har tre politikere i Folketinget, der er over 60 år.
Fire partier har ingen Folketingsmedlemmer over 60 år: Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet. Ældste medlem af det nye folketing er Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard, der 75 år. Hun er også den eneste i partiet, der er over 60 år.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.