Det viser den første rapport om opsat pension fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Siden 1. juli 2004 har ældre haft muligheden for at blive ved med at arbejde og udskyde folkepensionen mod senere at få en højere ydelse end den normale folkepension udbetalt. I rapporten ”Opsat folkepension” bliver det undersøgt, om det har fået ældre til at arbejde mere.
Begrænsede effekter
Tre procent af de 65-årige kommende folkepensionister tilmeldte sig ordningen i det første halvandet år, den eksisterede. Men i samme periode kom to andre politiske tiltag, der påvirkede ældres tilknytning til arbejdsmarkedet i hver sin retning. Dels blev folkepensionsalderen sat ned, så de ældre kunne gå tidligere på pension. Dels blev efterlønsordningen for de 65-67-årige afskaffet, som kan have fået flere, der ville på efterløn som 65-årige, til at blive i arbejde.
Undersøgelsen konkluderer overordnet, at den lavere pensionsalder har haft så stor negativ betydning, at effekterne af at indføre opsat pension og den tabte mulighed for efterløn bliver modvirket. På grund af sammenfaldet af de tre ordninger er det dog vanskeligt at isolere effekten af opsat pension.
Mænd i gode job
Rapporten viser også, at det først og fremmest er mænd, boligejere og personer med en lang videregående uddannelse, der vælger at udskyde folkepensionen. Langt de fleste er lønmodtagere. Interviewundersøgelsen viser, at den mest almindelige grund til at blive ved med at arbejde er, at arbejdet er tilfredsstillende. Dem, der ikke vælger at udskyde folkepensionen, ønsker derimod at nyde livet som pensionist.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.