Danskerne valfarter i højere grad end borgere i resten af EU til kulturelle begivenheder og attraktioner. En ny opgørelse fra Europakommissionens statistikbureau, Eurostat, viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet som at se film i biografen, gå i teater, til koncerter eller besøge museer, kunstgallerier og historiske monumenter, skriver KLs Momentum.
Dermed ligger vi på førstepladsen skarpt forfulgt af svenskerne på 85 pct., mens Finland og Holland følger efter med 83,7 pct. I den anden ende af listen finder man Rumænien og Bulgarien, hvor kun henholdsvis 27,4 og 28,6 pct. bruger kulturlivet. Gennemsnittet for hele EU ligger på 63,7 pct.
Dykker man længere ned i tallene, ser man også, at det er en bred palet af kulturelle aktiviteter, danskerne deltager i, da vi ligger i top tre, både hvad angår biografture, besøg på kulturelle seværdigheder og overvære kulturelle forestillinger.
Økonomien betyder noget
Ifølge Trine Bille, kulturøkonom og professor på Copenhagen Business School (CBS), er der flere årsager til danskernes store appetit på kulturlivet:
- For det første er der en klar sammenhæng mellem økonomi og kulturforbrug, hvor man i de rige lande har et større kulturforbrug. Det skyldes både, at den enkelte har flere penge, der kan bruges på kulturtilbud, og at man i hvert fald i velfærdsstaterne oplever et stort offentligt støttet kulturudbud, som endog gør nogle ting gratis og derved er nemmere for alle at benytte sig af, siger Trine Bille til Momentum og forklarer, at landets kulturpolitik også spiller en rolle:
- Det er jo et grundlæggende element i dansk kulturpolitik, at det skal være demokratisk og med lige adgang for alle, mens nogle af de øvrige lande har haft en anden kulturpolitik. Man kan jo også se, at de øvrige skandinaviske velfærdsstater topper listen, ligesom Frankrig, der har ført en aktiv og bevidst kulturpolitik, også ligger højt.
Trine Bille mener desuden, at Danmarks geografi med korte afstande kombineret med mange kulturtilbud og danskernes høje uddannelsesniveau har betydning. Endelig er det faktum, at vi gør meget ud af, at børn og unge i deres skoleforløb får kendskab til og vænner sig til at bruge kulturlivet, med til at skubbe på den danske topplacering. Eurostats undersøgelse viser også, at andelen af unge danskere mellem 16 og 24 år, der har deltaget i en kulturaktivitet, på linje med Holland er højest i EU.
Læs hele historien hos Momentum
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
