Danske læger har for første gang indopereret et kunstigt hjerte

Rigshospitalet har for første gang i Danmark implanteret et kunstigt hjerte på en patient.

Det er et elektrisk kunstigt hjerte, og det er tiltænkt patienter, som er kritisk syge af hjertesvigt i begge sider af hjertet.

Den vellykkede implantation er et stort skridt, mener Finn Gustafsson, der er overlæge og professor ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Nu kan vi pludselig hjælpe en gruppe patienter, som vi ikke har haft et tilbud til før, siger han.

Tre lande med

Danmark er en del af et internationalt studie, og den danske patient er nummer 13 i verden, der har fået et kunstigt hjerte fra den franske producent Carmat. De øvrige operationer er sket i Tjekkiet og Kasakhstan.

Målet er at nå op på 20 implantationer i alt på verdensplan.

Man har i forvejen hjertepumper, som kan indopereres, hvis det højre hjertekammer stadig fungerer. Så støtter den det eksisterende hjertekammer.

- Det her er første gang, hvor vi har fjernet det eksisterende hjerte og erstattet det med et helt, kunstigt hjerte. Det kan man så gøre ved patienter, hvor begge hjertekamre svigter, siger Finn Gustafsson.

- Og så bringer det selvfølgelig hele hjertemedicinen og -kirurgien samt medicinen som helhed et skridt fremad pludselig at kunne erstatte hjertet fuldstændigt som organ med en elektrisk erstatningspumpe, siger han.

Tilpasser sig

Hjertet vejer lidt over et kilo. Det tilpasser sig ifølge Rigshospitalet patientens aktivitetsniveau.

Hvis en person med hjertet fra Carmat for eksempel cykler, går op ad en trappe eller på anden måde bliver forpustet, vil hjertet reagere ved at sætte pumperytmen op.

Omkring 70.000 i Danmark lider af hjertesvigt. Overlægen vurderer, at op mod nogle hundreder patienter i landet om året kan få gavn af det kunstige hjerte alt efter resultaterne og udviklingen af teknologien.

Meget svært hjertesvigt

- Det drejer sig kun om personer med meget svært hjertesvigt, og som kun kan gå meget få skridt, før de bliver forpustede og svimle. De har en helt utroligt nedsat livskvalitet og en forventet overlevelse, som kan være fra dage til uger eller maksimalt måneder uden behandling.

Resultaterne for de øvrige 12 patienter, der har fået implanteret det elektriske hjerte, har været lovende, oplyser Finn Gustafsson.

- Efter behandlingen har resultaterne generelt været, at patienterne genvinder et normalt kredsløb. De kan gå på trapper, cykle og genvinde et normalt liv, siger han.

Da det er et elektrisk hjerte, har patienterne en ledning ud af maven til to batterier, der givet hjertet strøm.

Operationen, der fandt sted sidste uge, tager cirka seks timer. Det kræver et trænet hold af kirurger, anæstesiologer, hjertelæger, sygeplejersker og fysioterapeuter for at få både operation og den efterfølgende tid til at fungere.

Ritzau