dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danmarks første digitale valg en succes

Med knap 10 % digitale stemmer betegnes valget til Ældrerådet i Høje-Taastrup Kommune som en succes. Kommunen afholder nyt digitalt valg til februar
KORT NYT
2. NOV 2001 14.11
Borgere over 60 år har også interesse i at benytte den ny teknologi: 8,17 % af de afgivne stemmer til ældrerådsvalget i Høje-Taastrup Kommune blev afgivet som digitale stemmer via Internet – resten af de 3.453 gyldige stemmer var afgivet som brevstemmer.

Ældrerådsvalget i Høje-Taastrup Kommune er det første digitale valg til et officielt valg i Danmark, og da de stemmeberettigede er de 60-årige og derover, var den digitale valgmulighed imødeset med stor spænding.
- Jeg er overvældet over, at så mange har benyttet sig af muligheden for at stemme digitalt. Det er langt over det forventede, for vi var jo mildest talt skeptiske i starten, siger Ældrerådets nuværende formand Kirsten Arnecke.

Nyt digitalt valg til februar
Høje-Taastrup Kommune tager de gode erfaringer med sig og etablerer endnu et digitalt valg – nemlig til Integrationsrådet i Høje-Taastrup Kommune, som skal finde sted i februar næste år.
- Vi forventer, at også i forhold til denne målgruppe kan et digitalt valg være med til at engagere borgerne i de nye digitale medier, siger borgmester Anders Bak.

Det digitale valg til Ældrerådet er gennemført i samarbejde med KMD. Høje-Taastrup og KMD har indgået et Digitalt Partnerskab, som over 1000 dage skal realisere en lang række digitale løsninger, der forbedrer kommunens service, sparer ressourcer og styrker demokratiet.

- Vi er fra KMD’s side klar til at tage handsken op til flere digitale valg i fremtiden, siger administrerende direktør i KMD Lars Monrad-Gylling.



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/danmarks-foerste-digitale-valg-en-succes

GDPR