SILKEBORG / MIDJYLLAND: I 184 år dannede Oustruplund vest for Kjellerup rammerne for Danmarks ældst fungerende døgninstitution. I 2018 omdannes stedet til højskole. Silkeborg Kommune har nemlig efter to år uden aktivitet på grunden solgt stedet til Oasehøjskolen for 7,5 mio. kr. Aftalen forudsætter, at Kulturministeriet godkender oprettelsen af højskolen.
- Hvad angår skolens profil, vil vi gerne forme eleverne til at kunne træffe oplyste livsvalg og engagere sig for det fælles gode i samfund, kirke og en global verden. En vigtig værdi for skolen er dannelse af det hele menneske. Værksteder, park og skov på Oustruplund giver gode rammer for kreativt arbejde, kunstnerisk aktivitet og åndelig retræte, siger Oasehøjskolens bestyrelsesformand Jakob Christensen.
Silkeborgs borgmester Steen Vindum (V) fortæller, at man i kommunen har arbejdet målrettet med at finde en ny anvendelse for Oustruplund siden Region Midtjylland meddelte, at den ville lukke den historiske døgninstitution.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.