dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Danmark har nu fået over otte millioner vaccinedoser
Vaccinerne kommer på lager hos Statens Serum Institut, indtil de distribueres til brug i regionerne.
Foto: Søren Svendsen, Statens Serum Institut, Ritzau Scanpix

Danmark har nu fået over otte millioner vaccinedoser

I gennemsnit 75.000 stik er dagligt givet de seneste tre uger.
23. JUL 2021 14.32
TEMA: Corona

Tre dage i træk har Danmark modtaget nye sendinger af vaccinationsdoser, så antallet af modtagne doser nu har passeret otte millioner. Selv om der de seneste tre uger er givet omkring 75.000 stik om dagen i gennemsnit, er der nu en buffer på 1,2 millioner doser.

Tæt på halvdelen af alle er nu færdigvaccineret, 49,1 pct. svarende til 2.872.380 personer. Yderligere 30 pct. svarende til 1.170.424 personer har fået første stik.

707 nye smittede blev fundet i går via 73.870 test, svarende til en positivprocent på 0,96. Antallet af indlagte er faldet fra 57 til 55, og også antallene af indlagte på intensiv og i respirator er faldet med to fra henholdsvis 13 til 11 og fra 8 til 6.

Der har nu en uge i træk ikke været nye coronarelaterede dødsfald. I alt er 2.542 døde med sygdommen siden det første dødsfald 11. marts sidste år.