dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danmark har aldrig før brugt så meget på offentlig velfærd som nu

Konstant vækst i det offentlige forbrug siden 2000. 51 pct. af den samlede danske økonomi går til den offentlige sektor
7. MAJ 2018 7.07

Danmark bruger i dag flere penge på offentlig velfærd end på noget tidligere tidspunkt, skriver Politiken. Målt i inflationsrensede priser er de offentlige udgifter siden 2000 steget med 136 mia. kr. , så de sidste år løb op i 1100 mia. kr.

Bevillingerne til sygehuse og læger og anden sundhedsbehandling er forøget med 50 mia. kr., hvilket svarer til en forøgelse på 43 pct. fra 2000 til 2017.

Der bruges også flere penge på uddannelse og på pensioner, mens det først og fremmest er forsvaret, som har måttet mærke sparekniven og har fået nedskåret bevillingerne med 19 pct. siden 2000. Udgifterne til dagpenge og efterløn er også faldet markant i perioden.

Tallene fremgår af en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017, som Finansministeriet har udarbejdet. Analysen viser både, hvor mange penge der bruges på den offentlige sektor, og hvordan de bruges, og den viser, at der i dag bruges en større del af den samlede danske økonomi - 51 pct. - på den offentlige sektor end for 17 år siden.

- Det vigtigste, man kan læse i analysen, er, at igennem de seneste 17 år, hvor Venstre har haft regeringsmagten i de 13 år, har vi haft en konstant vækst i det offentlige forbrug. Det betyder, at vi har fået en offentlig sektor, som kan levere mere, men som også fylder mere i samfundsøkonomien, end vi har set tidligere, siger finansminister Kristian Jensen (V) til Politiken.

Ritzau


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/danmark-har-aldrig-fr-brugt-s-meget-p-offentlig-velfaerd-som-nu

GDPR