dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danmark er på vej til at tilbyde 80 respiratorer til udlandet

KORT NYT
6. AUG 2020 8.20

Region Hovedstaden har 80 respiratorer i overskud, som snart ventes at kunne blive udlånt af staten til andre lande, som er hårdere ramt af coronavirus end Danmark. Det fremgår af et notat fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Region Hovedstaden kan ikke selv udlåne respiratorerne til andre lande, da der ikke er hjemmel til det i loven. Men gennem en aftale med Sundheds- og Ældreministeriet kan ministeriet overtage eller købe respiratorerne, og de har ret til at udlåne dem. Ifølge notatet falder der afgørelse om Sundheds- og Ældreministeriets overtagelse af respiratorerne i dag, torsdag.

Lige nu er en taskforce med deltagere fra en række ministerier og styrelser i gang med at prioritere, hvilke lande der skal have tilbudt respiratorerne. Det sker ud fra 'udenrigspolitiske og sundhedsfaglige hensyn'. Også landes geografiske placering i forhold til Danmark tages i betragtning. De 80 respiratorer, Region Hovedstaden stiller til rådighed, er ifølge notatet 'avancerede respiratorer, som kræver et højt sundhedsfagligt og teknisk uddannelsesniveau' og altså bedre end de tidligere omtalte gamle modeller, som Danmark tilbød Italien tidligere i coronakrisen. Respiratorerne kan hjemtages, hvis der opstår behov for det i Danmark.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/danmark-er-paa-vej-til-at-tilbyde-80-respiratorer-til-udlandet

GDPR