dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dagplejer er kendt skyldig i dødsvold mod lille barn

Vestre Landsret har afgjort skyldsspørgsmålet i sagen mod en 58-årig gæstedagplejer og idømt hende 7 års fængsel.
3. MAJ 2023 10.51

HERNING: En kvinde er onsdag af Vestre Landsret kendt skyldig i grov vold med døden til følge mod et etårigt barn. Det skriver TV Midtvest.

Forbrydelsen har medført en straf på fængsel i syv år, oplyser retten på sin hjemmeside.

Den 58-årige var gæstedagplejer for den lille pige i november 2019. Barnet døde af kraniebrud. Kvinden har under sagen nægtet sig skyldig, og hun ankede byrettens dom til landsretten.

I landsretten stemte et mindretal på to nævninger onsdag for at frifinde kvinden for grov vold. Flertallet finder dog, at der er tilstrækkeligt med beviser.

Blandt dommere og nævninger er der enighed om straffens længde. I sager om dødsvold er udgangspunktet fængsel i seks år. Men i denne sag er der skærpende omstændigheder.

Da Retten i Herning behandlede straffesagen sidste efterår, blev hun også fundet skyldig i vold med døden til følge. Straffen blev dengang fængsel i syv år.

/ritzau/

Red: Tilføjet kl. 14.05 straffen på syv år fængsel samt oplysningerne om stemmetal i afgørelse og strafudmåling

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dagplejer-er-kendt-skyldig-i-doedsvold-mod-lille-barn

GDPR