AARHUS: Inden længe begynder Teknik og Miljø i Aarhus Kommune at rense Aarhus Å fra Mølleparken til Dokk1 for rustne Raleigh-racere og henkastede Kildemoes-kværne, og den aktivitet koster afdelingen 150.000 kr. om året. Siden november sidste år har man fisket 120 cykler op af åen, skriver Århus Stiftstidende.
Formanden for Cyklistforbundet i Aarhus og flere medlemmer af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune mener, at problemet skyldes dårlige cykelparkeringsforhold. Lars Spring varetager vandløbsvedligeholdelsen ved Teknik og Miljø i Aarhus. Han fortæller, at både promiller og penge kan have en finger med i spillet, når jernhestene siger farvel til cykelstierne med et plask. Pengene til oprydningsarbejdet er med til at fratage Teknik og Miljø muligheden for at gøre noget ekstra for vandkvaliteten.
- Som jeg ser det, er det typisk nogle halvfulde folk, der smider de cykler i. Man kan også godt have mistanke om, at der er nogle, der gerne vil af med deres cykler for at få forsikringspengene. Det er en udgift, og de penge kunne jo være blevet brugt på noget andet, siger Lars Spring og fortæller, at pengene for eksempel kunne bruges på at udlægge sten og grus, der forbedrer det fysiske miljø i åen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.