Cowi kompenserer for aflyst supercykelsti

KORT NYT10. JAN 2020 9.56

ESBJERG: Cowi påtager sig det primære ansvar for, at supercykelstiprojektet over banelegemet ved Esbjerg Banegård ikke bliver realiseret. Derfor har Cowi netop indgået en aftale med Esbjerg Kommune om en økonomisk kompensation på 2,4 mio. kr., oplyser kommunen.

Projektet er blevet skrinlagt som følge af den store afvigelse mellem de faktiske anlægsomkostninger og det fremlagte budget. Cowi har som kommunens rådgiver været ansvarlig for udarbejdelsen af budgettet.

- Der er flere årsager til, at de samlede anlægsomkostninger overskrider budgettet. Den væsentligste skyldes, at Cowi begik fejl i den indledende projektering af den foreslåede broløsning. Det beklager vi over for både Esbjerg Kommune og borgerne. Det er ikke i overensstemmelse med vores sædvanlige standarder og praksis, siger Peter Hostrup Rasmussen, direktør for Cowis infrastrukturafdeling.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt