
Erhvervs- og vækstministeren har udpeget Carsten Koch som ny formand for Vækstfondens bestyrelse. Han tiltræder den 1. februar.
Carsten Koch har senest været adm. direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvor han fratrådte i 2011. Aktuelt er han formand for bl.a. bestyrelserne i Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Forca A/S. Carsten Koch afløser administrerende direktør Walter Thygesen, Thrane & Thrane, som trådte tilbage efter eget ønske.
Derudover indtræder Anders Thoustrup og Kirsten Drejer i Vækstfondens bestyrelse. Anders Thoustrup er formand for bestyrelsen i Sydbank og Randers Investeringsselskab A/S. Kirsten Drejer er medstifter og adm. direktør for biotekvirksomheden Symphogen A/S.
Formanden og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer tiltræder 1. februar. Foruden de nye medlemmer består Vækstfonden bestyrelse i dag af Birgitte Hansen, Ole Krog og Lars Mikkelgaard-Jensen.
Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Vækstfondens formål er at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet gennem medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders vækstinitiativer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.