MIDDELFART: To byrådsmedlemmer i Middelfart Lasse Schmücker (EL) og Jonas René Jensen (NB) beskylder kommunens borgmester Johannes Lundsfryd (S) for at presse forvaltningen til i fredags at forhindre åbningen af en blomsterbutik i Middelfarts industrikvarter. Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Han (borgmester Johannes Lundsfryd, red.) er jo formand for Middelfart Brobygning, som har tæt forbindelse til Middelfart Handel og er derfor interesseret i at opfylde handelens ønske om, at detailhandelen skal holdes i midtbyen, siger Lasse Schmücker.
Den omtalte blomsterbutik vil åbne i industrikvarteret, men det kræver som udgangspunkt at det er en engrosbutik, da detailhandel er i strid med lokalplanen. Sagen har fået meget opmærksomhed og er blevet diskuteret i hele byrådet, på trods af det er en lille sag, skriver Fyens Stiftstidende. Ejerne af blomsterbutikken er oplyst af kommunens tekniske forvaltning, at de skal forvente en afgørelse i næste uge.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.