dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Roskilde Kommune har afsat 55 mio. kr. til Idræts- og Bevægelsescenteret

Byretten: Roskilde Dampradio skal flytte

Roskilde Kommune har nu byrettens ord for, at Dampradioen skal flytte fra Kildegården, så kommunen kan bygge nyt idrætscenter. Dampradioen vil anke sagen, der kan udskyde projektet

ROSKILDE: Kommunen opsagde radioen i lokalerne på Gartnergården, som er en del af Kildegården med virkning fra årsskiftet. Men radioen har hele tiden nægtet at flytte ud, selv om kommunen har tilbudt den lokaler andre steder - radioen har kun villet flytte, hvis det kunne blive til Byens Hus, det gamle rådhus på Stændertorvet. Det har kommunen afvist.

Derfor er sagen endt i byretten i Roskilde, og den har nu afgjort, at Dampradioen skal flytte fra Kildegården.
- Jeg er tilfreds med at få rettens ord for, at kommunen har handlet helt efter bogen, og at vi nu kan komme i gang med det nye idrætscenter. Jeg glæder mig over, at vi på Kildegården kan skabe nye muligheder for aktiviteter og fællesskaber for tusindvis af borgere centralt i Roskilde, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Hun pointerer, at kommunen forud for retssagen har tilbudt Roskilde Dampradio andre lokaler, men at dampradioen har afvist de tilbudte erstatningslokaler og har heller ikke ønsket at indgå i en dialog om andre muligheder.

Birgit Pedersen (SF) er formand for Kultur og Idrætsudvalget, og hun mener, det er selvmodsigende, at Dampradioen forsøger at udskyde Idrætscenteret med den begrundelse, at de ikke tror på, kommunen vil bygge det:

- Det eneste, der står i vejen for at komme i gang med byggeriet er Dampradioen selv. Hvis de anker dommen til landsretten er det ren pression, og mange idrætsfolk vil føle, at de tages som gidsler i denne sag.

Sagen ankes
Dampradioens advokat, Karoly Németh, har under hele sagen ment, at kommunens begrundelse for at flytte radioen, ikke er lovlig, fordi begrundelsen er, at lokalerne skal rives ned. Men eftersom der ikke findes nogen nedrivningstilladelse, er beslutningen ubegrundet og dermed uden hjemmel.

Han har meddelt, at sagen bliver anket med den begrundelse, at 'dommeren havde fremlagt en forligsmulighed, hvis Roskilde Kommune stod klar med passende erstatningslokaler, men det har kommunen ikke.'

- Når kommunen vælger at begrunde, hvorfor de opsiger Dampradioen, skal begrundelsen også være korrekt, og så spiller det for så vidt ingen rolle, at kommunen i første omgang kunne have valgt ikke at begrunde opsigelsen. Dermed er intet afgjort, og derfor anker vi også, fortæller Karoly Németh til viborher.dk

Roskilde Kommune meddeler, at den begynder opførelsen af de 55 mio. kr. dyre Idræts- og bevægelsescenter til foråret 2017, og inden da skal Gartnergården være revet ned. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/byretten-roskilde-dampradio-skal-flytte

GDPR