
ODDER: Byrådsmedlem Linda Ann Wienand (S) bliver ny formand for arbejdsmarkedsudvalget i Odder Kommune, skriver Århus Stiftstidende. Hun overtager posten efter partifællen Ole Lauth, der døde i sidste måned.
Linda Ann Wienand blev valgt til byrådet for få måneder siden ved KV17. I forbindelse med overtagelse af formandsposten udtræder hun af børn-, uddannelses- og kulturudvalget, men bliver i økonomi- og erhvervsudvalget.
Den ledige udvalgspost går til Ole Lauths afløser som byrådsmedlem, Rie Ramsdal Jensen, der også overtager Ole Lauths post i sundheds-, social- og omsorgsudvalget, skriver avisen. Fordelingen af poster er aftalt med konstitueringspartneren Venstre, men træder først i kraft efter godkendelse på byrådsmødet 30. april.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.