
HJØRRING: Kun 18 af 31 mandater i Hjørring Byråd står bag budgetaftalen for 2019, hvor lukning af et ældrecenter har været den store knast. Nødvendigt, mener aftalepartierne, der vægter kvalitet i plejeboligerne højere end nærhed.
Generelt sker der en beskæring af serviceudgifterne i 2019 og 2020, og for de to følgende år bliver det ikke nødvendigvis bedre, men sparebehovet er for de to års vedkommende parkeret i en balancepulje, der skal udlignes enten ved besparelser eller ved nye indtægter. Udeståendet er på 60 mio. kr. i 2021 og det dobbelte i 2022, og håbet og blikket er rettet mod 'en udligningsreform der retter op på de åbenlyse skævheder', fremgår det af aftaleteksten.
På anlægssiden er der 43,5 mio. kr. i 2019, 53 mio. kr. i 2020 og 45 mio kr. i 2021 til et nyt børnehus, og til udvidelse af et andet børnehusprojekt 9 mio. kr. i 2019 og 15,5 mio kr. årligt i hvert af årene 2020 og 2021. Der er også afsat 19,5 mio. kr. i 2019 til en tidligere aftalt opgradering af stadion efter Vendsyssel IF's oprykning til Superligaen.
Aftalepartierne er Socialdemokratiet, De Konservative og SF, mens Venstre, Dansk Folkeparti, Lokallisten og Enhedslisten samt løsgænger Ivan Leth (eks-S) står udenfor. Byrådet andenbehandler budgettet 10. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.