
BORNHOLM: Byrådsmedlem Lotte Helms (V) har fortrudt sin tidligere udmelding om, at hun ville udtræde af byrådet på Bornholm. Hun bliver, meddeler hun nu.
Årsagen til den første beslutning var, at hun havde fået nyt job som administrationschef i Bornholms Politi, en stilling hun oprindelig fandt uforenelig med at være politiker. Derfor meddelte hun for små tre måneder siden at hun ville udtræde af byrådet pr. 1. maj og bruge tiden indtil da til at forberede sin afgang. Men:
- Jeg tog fejl, fortæller Lotte Helms nu og forklarer at beslutningen om at udtrædelse af byrådet 'føles ikke rigtig'.
- Jeg vil gerne gøre det færdigt, som jeg har startet og ikke løbe af posten i utide, siger Lotte Helms som dermed alligevel ikke forlader byrådet her midt i perioden. Om hun gør det efter perioden, oplyser hun intet om.
Forud for KV13 var hun byrådsmedlem for Borgerlisten, men da den nedlagde sig selv i sommeren 2013 meldte hun sin afgang fra politik. Også dengang fortrød hun imidlertid og genopstillede i stedet for Venstre.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.