
SLAGELSE: Byrådsmedlem i Slagelse Josh Bjørkman slår endeligt fast, at han har meldt sig ud af Nye Borgerlige, og at han nu er løsgænger. Det skriver sn.dk.
Kort efter at Pernille Vermund anbefalede at nedlægge Nye Borgerlige, var Josh Bjørkman da også enig med sig selv om, at han nu skulle være løsgænger. Alligevel deltog han ved det medieomtalte møde på Skævinge Kro i lørdags. Mødet har dog ikke ændret på hans beslutning.
Josh Bjørkman er ikke den eneste NB-kommunalpolitiker, som har meldt sig ud af Nye Borgerlige de seneste dage. Emma Houe Mølgaard fra Mariagerfjord har meldt sig ind i DF, imens Bo Ratz og Lars Axel Nielsen, begge fra Randers, også er blevet løsgængere. Til gengæld har Heino Hahn fra Vordingborg meldt sig ind i partiet igen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.