dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Cirka 100 medlemmer af Nye Borgerlige mødtes lørdag aften på Skævinge Kro i Nordsjælland. Her blev beslutningen også, at ville fortsætte partiet.
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det skal Nye Borgerlige kunne i kommunerne og regionerne

- Vi skal være et pejlemærke for dansk politik, siger lokalformand i Nye Borgerlige Nis Otto Kristensen, der selv mener at han er den bedste kandidat til formandsposten.
22. JAN 2024 10.00

Lørdag aften deltog cirka 100 medlemmer af Nye Borgerlige ved et møde på Skævinge Kro i Nordsjælland. Mødets dagsorden var en diskussion om partiets fremtid.

Ved mødet deltog bl.a. Nye Borgerliges EP24-kandidat Martin Henriksen og regionsrådsmedlem på Sjælland Githa Nelander, der begge er kandidater til en mulig formandspost. Martin Henriksen har dog ikke meldt klart ud om sit kandidatur endnu.

Nis Otto Kristensen, der er lokalformand i København, deltog også ved mødet. Han var den første i Nye Borgerlige til at melde sig på banen som ny formand for partiet. I et interview til podcasten Kort Fortalt, fortæller han om sin vision for partiets fremtid i kommunerne og regionerne.

- Vi skal ud og have flere til at stemme på os, og så får vi større indflydelse i kommuner og regioner. Og jeg kan kun sige, at vi arbejder på det hver dag, og vi er stålsat på at få gennemført vores politik så meget vi nu kan på demokratisk vis, siger han.

Hvad er det så for en rolle, du mener, at Nye Borgerlige skal og kan løfte i dansk politik, så fremt at partiet ikke bliver nedlagt?

- Altså nu er der ikke tvivl om, at partiet fortsætter for fuld kraft. Vi skal lige omorganisere, og så fortsætter vi. Og den rolle vi skal spille, er at være pejlemærket for dansk politik. Alle de andre er løbet ind på midten, og det kan vi ikke bruge til noget som helst, fortsætter Nis Otto Kristensen.

Du kan lytte til hele afsnittet og blive klogere på Nis Otto Kristensens vision for Nye Borgerlige og hvorfor han mener han er den bedste kandidat til formandsposten.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/det-skal-nye-borgerlige-kunne-i-kommunerne-og-regionerne

GDPR