dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Byråd giver grønt lys til Palæstina-debat til skolevalg

Byrådsmedlemmerne i Ishøj har besluttet, at der ikke skal være begrænsninger for, hvad der må debatteres til skolevalget.
28. MAJ 2025 13.49

Normalt blander Folketingets Præsidium sig ikke i, hvad der må debatteres til det årlige skolevalg. Men i år har Folketingets Præsidium gjort en undtagelse, da de fem medlemmer af præsidiet blev enige om, at mærkesager om Palæstina ikke må være emner til næste års skolevalg. 

Op ti valget indsender ungdomspartier mærkesager, som ifølge dem bør være en del af kataloget af emner, som undervisere kan tage udgangspunkt i, men det bør altså ikke fx "Anerkend Palæstina som selvstændig stat". 

Men nu ser det ud til, at eleverne på skoler i Ishøj alligevel gerne må tage emnet op. 

Et flertal i byrådet har nemlig besluttet, at man ikke vil lægge begrænsninger for, hvilke mærkesager, der må være en del af debatten.

I stedet bør det være det pædagogiske personale på kommunens skoler, som bestemmer, hvad der skal ske i undervisningen - inden for de rammer, som er udstukket af skolens bestyrelse og ledelse. Det oplyser byrådsmedlem Ole Wedel-Brandt (EL) til DR.

Det var netop Enhedslisten, der havde fremsat forslaget om, at der ikke skal være emner, som ikke må indgå i arbejdet op til skolevalget i januar 2026. 

"Byrådet har den opfattelse, at kommunens lærere og elever er i stand til at debattere og behandle svære og kontroversielle emner på en ansvarlig måde," fremgår det af sagsfremstillingen på kommunens hjemmeside. 

"Ishøj Byråd anbefaler derfor, at skolerne ser bort fra Folketingets Præsidiums udtalelse om, at en debat af oprettelse af en palæstinensisk stat ikke må indgå i arbejdet omkring skolevalget."

Byrådet gør opmærksom på, at præsidiets beslutning ikke har været igennem Folketingets almindelige demokratiske proces.

esl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/byraad-giver-groent-lys-til-palaestina-debat-til-skolevalg

GDPR