En buschauffør i København blev søndag morgen overfaldet, da han bad to passagerer om at dæmpe sig i bussen. Det bekræfter central efterforskningsleder Kenneth Jensen fra Københavns Politi. Den ene af mændene blev ophidset og valgte herefter at tildele chaufføren slag i ansigtet.
- Der sker det, at to personer stiger på bussen på Københavns Hovedbanegård i retning mod Amager. De er lidt højrøstede, og på et tidspunkt siger chaufføren over højttaleranlægget, at de skal dæmpe sig. Det får så den ene mand til at gå op til chaufføren og tildele ham knytnæveslag i ansigtet, fortæller Kenneth Jensen.
Bussen blev herefter stoppet, og politiet kom til kort tid efter. En 38-årig mand blev anholdt. Han er sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste. Episoden skete omkring klokken syv søndag morgen. Det vides ikke, hvordan den 38-årige mand forholder sig til sigtelsen, da han ikke har ønsket at udtale sig til Københavns Politi.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.