RINGKØBING-SKJERN: For fjerde gang af fire mulige i denne valgperiode stod et enigt byråd bag, da næste års budget blev andenbehandlet og besluttet endeligt i byrådsmøde tirsdag. Ikke overraskende, for enigheden har været en kendsgerning siden et budgetseminar i august.
Budgettet er uden store ord nedfældet. I stedet siger borgmester Hans Østergaard (V) i en kommentar, at "vi har en solid økonomi og en fornuftig drift", og at der er kommet "en gedigen og god budgetaftale" ud af det.
Oversat betyder det, at budgettet er reguleret for demografi, og der er 5,3 mio. kr. i 2022 og 7,3 mio. kr. årligt i hver af overslagsårene til folkeskolen, efter at den hidtidige pulje er røget over på det almindelige bloktilskud. Der er også 5,9 mio. kr. årligt i budgetåret og hvert af overslagsårene til bedre bemanding i ældreplejen.
Partierne bag 2022-budgettet er Venstre, Socialdemokratiet, Kristendemokraterne, SF, Dansk Folkeparti og De Konservative samt løsgænger Svend Boye Thomsen (eks-V).
Se referat af byrådets andenbehandling.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.