HVIDOVRE: Uanset mikset af aftalepartier bag de skiftende års budgetter i Hvidovre er der to, der har været med hver gang siden 2014-budgettet, og det er de også i år: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, denne gang med følgeskab af SF og Hvidovrelisten, mens Venstre, De Konservative og Enhedslisten står udenfor.
Budgetaftalen er denne gang fireårig, forstået på den måde at aftalepartierne forpligter sig til at justere budgetterne i fireårsperioden årligt i overensstemmelse med behov og økonomi. Det er også, hvad der er sket i det aktuelle 2019-budget, som ikke desto mindre trods nedskæringer lander på en overskridelse af servicerammen på 0,75 mio. kr.
På indtægtssiden hedder det, at 'parterne noterer sig, at det ikke i år har været muligt at ændre på kommuneskatten', men byggesagsgebyrer genindføres fra 2020, og i 2019 'anbefales det' at indføre et depositum ved oprettelsen af en byggesag for at give bygherren et incitament til at få byggeriet færdigmeldt.
16 af byrådets 21 medlemmer står bag budgettet, der andenbehandles 9. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.