Budgetloven – mistillidserklæring eller nødvendigt styringsredskab?

Af Camilla Boyhus Madsen, [email protected]

96 ud af landets 98 kommuner overskred budgetterne for deres serviceudgifter i et eller flere af årene fra 2007 til 2010, viser gennemgang fra Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut).

Og med en underskrift på Finanspagten har Danmark forpligtet sig til, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud. På den baggrund kan det synes rimeligt at stramme de kommunale tømmer yderligere. Men Fredericias borgmester Thomas Banke (V), kan ikke genkende det billede:

- På de oversigter der bliver sendt ud nu, kan vi se, at kommunerne har leveret rigtigt meget. Vi ikke har brug for mere styring og kontrol. Vi har brug for mere frihed. I et hvert kommunalbestyrelsesmedlems baghoved ligger det, at man naturligvis ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik.

Han mener desuden, at loven påvirker forholdet mellem Folketinget og kommuner negativt:

- Når man udtrykker mistillid til kommunerne, så udtrykker man også mistillid til vores medarbejdere. Jeg synes ikke, man kan drage en parallel til finanskrisen i Europa. Det handler om én ting, nemlig om man har tillid til det kommunale selvstyre eller ej.

Assens socialdemokratiske borgmester, Finn Brunse, mener heller ikke, at den ny budgetlov respekterer det kommunale selvstyre i tilstrækkelig grad:

- Jeg kunne have ønsket mig mere dialog, og at det var en aftale, der blev indgået direkte med kommunerne, fremfor at det er en lov, der er langt mere firkantet. Man kunne have opnået de samme resultater gennem direkte aftaler og samtidig givet kommunerne fornemmelsen af, at man værdsatte dialogen med os.

Er budgetloven udtryk for en mistillid overfor kommunerne? Deltag i debatten på Agora.

Foto: Flickr