Målet med budgetloven er blevet opfyldt, men den har haft en betydelig indvirkning på kommunernes økonomistyring og den lokalpolitiske frihed til at prioritere på tværs af både år og serviceområder.
Og de indsnævrede frihedsgrader til prioritering kan mærkes ude i kommunerne, forklarer Kurt Houlberg, som er forsker i kommunaløkonomi hos VIVE og står bag rapporten "Budgetlovens betydning for kommunernes udgiftspolitiske prioriteringer".
- De etårige udgiftslofter i budgetloven gør det vanskeligere for kommunerne at lave langtidsplanlægning, stabilitet og forudsigelighed i budgetterne. Også ude på de enkelte skoler, plejecentre, daginstitutioner, fordi de kan komme ud for, at udgiftsbremsen bliver slået til sidst på året, hvis der er optræk til budgetoverskridelser på andre udgiftsområder, siger han.
Før budgetloven fulgte kommunernes økonomi ofte et bestemt mønster - i starten af en valgperiode blev der skruet ned for at undgå at overskride budgetterne på de kommunale serviceområder, mens der i slutningen af en valgperiode, op til et kommende valg, blev skruet op for serviceudgifterne gennem budgetoverskridelser.
Men med budgetloven er der i stedet fokus på, at budgetterne overholdes i de enkelte år, hvilket giver mindre frihed til at budgettere på tværs af år.
Det vil sige, kommunerne bruger mindre på service, end de har budgetteret med i alle årene i valgperioden. Uanset om det er valgår eller ej, kan de være nødt til at trække i "udgiftsbremsen" i løbet af eller i slutningen af året, forklarer Kurt Houlberg.
De store velfærdsområder rammes
Med budgetloven har kommunerne også fået mindre frihed til at prioritere på tværs af serviceområder, idet nogle serviceområder er blevet hårdere ramt af budgetloven end andre. Dette kommer især til udtryk på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt det specialiserede socialområde.
På disse områder er budgetoverskridelserne nemlig reduceret mest fra før til efter budgetloven, forklarer Kurt Houlberg.
- De udgifterområder, som er blevet mest ramt af sanktionstrusler i forbindelse med budgetloven, er en række af de velfærdsområder, som både borgere og politikere helst vil bruge penge på, siger han.
I de første år efter implementeringen af budgetloven betød de nye sanktionsregler, at kommunerne samlet set brugte fem til seks mia. kr. mindre, end de havde budgetteret med på service. Og så sent som i 2024 lå kommunernes samlede serviceregnskaber 2,5 mia. kr. under budget.
- Selvfølgelig kan borgerne mærke, at der bliver brugt færre penge, end der er sat af. Der sætter sig nogle spor gennem den velfærd, som borgerne får, siger Kurt Houlberg.
Et andet styringsproblem
Overordnet set er målet med budgetloven blevet opfyldt - den sikrer, at kommunerne samlet set ikke går over servicebudgettet år efter år, hvilket tidligere har været tilfældet.
Men loven har skabt et styringsproblem i den modsatte retning, da kommunerne siden implementeringen har ligget under den aftalte serviceramme.
- Hvis ambitionen er, at budgetterne skal være retningsvisende og retningsgivende for den service borgerne kan forvente at få, så er det et lige så stort problem, at kommunerne rammer 2,5 mia. kr. under det samlede servicebudget, som hvis de går 2,5 mia. kr. over, siger Kurt Houlberg.
Og selvom det kan være en fordel, at servicebudgetterne ”underskrides”, hvis man sidder som finansminister og er "udgiftsvogter med et stærkt fokus på den makroøkonomiske styring", så er det problematisk for kommunerne, som skal "stå på mål over for borgerne", når der bruges mindre end forventet, forklarer Kurt Houlberg.
Tidligere på foråret fik KL og kommunerne kritik af regeringen for at være 2,5 mia. kr. under servicerammen i kommunernes regnskaber for 2024.
- Kommunerne har endnu engang ikke udnyttet det løft af den økonomiske serviceramme, som de har fået mulighed til at levere velfærd for, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på daværende tidspunkt.
KL's formand Martin Damm (V) forsvarede kommunerne ved at påpege, at de har en målopfyldelse på 99,2 pct.
- Hvis det var et hvert andet land, var vi blevet båret rundt på sølvfade efter den præstation, men jeg anerkender, at vi ikke rammer helt præcis, sagde han til DK Nyt.
Læs hele rapporten her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
