dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Budgetflertal fra sidste år i Glostrup holder ved igen i år

Toårig 2020-aftale bekræftet af 2021-aftale med en række justeringer.
26. AUG 2020 15.51

GLOSTRUP: Sidste års budgetenighed mellem de tre store partier Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti var toårig, og det bekræftes nu af en budgetaftale for 2021 med en række justeringer i forhold til sidste år.

På dagtilbudsområdet er sygefraværet faldet, så vikarbudgettet kan reduceres med en mio. kr. årligt i hvert af årene, og i samme boldgade sættes forældrebetalingen op til de samme 25 pct. i dagplejen, som gælder på det øvrige dagtilbudsområde. Det giver 200.000 kr. årligt i hvert af årene.

På vejvedligeholdelse konverteres 11 mio. kr. på anlæg til 10 mio. kr. på driften fordelt over 2021 og overslagsårene. På skoleområdet er der på driftsbudgettet afsat 2 mio. kr. årligt i alle årene til udskiftning og løbende reparation af Chromebooks til elever i 3.-9. klasse.

Ligeledes på skoleområdet har coronasituationen fået aftalepartierne til at afsætte 600.000 kr. i 2021 til erstatningslejrskoler for de klasser, der fik aflyst i år, og på arbejdsmarkedsområdet sætter de optimistisk lid til, at beskæftigelsen på bagkant af coronaen vil stige så meget, at der kan spares i i alt 25 mio. kr., men dog forsigtigvis først i overslagsårene med 5 mio. kr. årligt i 2022 og 10 mio. kr. årligt i hvert af årene 2023 og 2024.

Bag budgetaftalen står 15 af Glostrup Byråds 19 medlemmer, mens De Konservative, Enhedslisten, SF og Bylisten står udenfor. Aftalen, der lader alle skatter urørte, kommer til første- og andenbehandling i byrådet henholdsvis 9. september og 7. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/budgetflertal-fra-sidste-aar-i-glostrup-holder-ved-igen-i-aar

GDPR