Der er godt nyt på vej til kommende brudepar, fødselarer og andre, der planlægger at holde en fest uden for hjemmet i den kommende tid. Og som kan lide at være længe oppe.
Bryllupsfester, fødselsdage og andre private arrangementer på restauranter og lignende får fra lørdag 13. juni lov til at fortsætte efter midnat. Det er Folketingets partier torsdag nået til enighed om.
- Det skal selvfølgelig ske på forsvarlig vis, og der vil også være sundhedsmæssige anbefalinger, men nu er der åbnet for, at festen kan fortsætte, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).
Sundhedsmyndighederne vil udsende anbefalinger og gode råd til de private arrangementer, som 'i det væsentlige' har deltagere, der sidder ned.
Flertal udenom stod klar
Statsminister Mette Frederiksen (S) er blandt de personer, som har planlagt bryllup hen over sommeren.
Et politisk flertal udenom regeringen har været klar til at give danskerne tilladelse til at fortsætte fejringen af bryllupsfester og runde fødselsdage efter midnat - også selvom det sker på for eksempel en lejet restaurant.
Regeringen meldte oprindeligt ud, at en planlagt fest på en lejet restaurant eller kro var i samme kategori som værtshuse og caféer, der skal lukke ved midnat på grund af coronakrisen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.