Børnehavebørn skal på hjerneekspedition

KORT NYT25. APR 2019 12.59

Et nyt børnehaveprogram fra Forskningens Døgn giver de yngste en smagsprøve på naturvidenskabelig forskning. Børnenes nysgerrighed, forståelse og interesse for naturvidenskab og teknologi bliver stimuleret, når de i fællesskab med pædagogerne skal udforske hjernen.

En formidlingskuffert med titlen 'Hjerneekspeditionen' står klar til udlån på bibliotekerne med sjove science-aktiviteter for børn i daginstitutionerne i alderen tre-seks år. Formidlingskufferten er en del af børnehaveprogrammet under den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn. Formålet med programmet er at give børnene en smagsprøve på naturvidenskabelig forskning ved at inspirere dem til at undersøge og udforske på en kreativ måde igennem lege, spil, sang, historier og små eksperimenter.

- Børn er, allerede fra de er helt små, nysgerrige og stiller spørgsmål til det, de ser og hører. Den nysgerrighed skal vi pirre. Hvis vi vil have, at de fremtidige generationer skal komme med innovative løsninger på verdens udfordringer, har de behov for at lære om naturen, og hvordan den fungerer. Vi har brug for flere unge, der har lyst til at beskæftige sig med naturvidenskab. Derfor er det vigtigt, at vi inspirerer dem og fanger deres interesse for de naturvidenskabelige spørgsmål i en tidlig alder. Det er præcist det, som Forskningens Døgns børnehaveprogram gør. Jeg håber, mange vil gøre brug af programmet, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt