BRIK’erne i det globale spil: Brasilien, Rusland, Indien, Kina - fremtidens stormagter

Af Paul Hegedahl

Steen Fryba Christensen, Jørgen Dige Pedersen,
Mette Skak, Stig Thøgersen og Clemens Stubbe Østergaard:
'Fremtidens stormagter. BRIK'erne i det globale spil:
Brasilien, Rusland, Indien og Kina';
Aarhus Universitetsforlag, Århus 2010.
285 s., hft., 15,5 x 23 cm., litt.liste efter hvert kapitel,
lister over specielle forkortelser, figurer, bokse med relevante oplysninger.
Kr. 248,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7934-482-2.
Forskningsprojektet er blevet støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond
og Globaliseringsprogrammet ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet;
bogudgivelsen er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond, BRIK-projektet og
Sydinvest.

'(...) Vi ser BRIK som meget mere end bare lovende markeder. BRIK er et hovedtema i den moderne globaliserede tidsalder. Det, der adskiller BRIK fra den øvrige spin om lovende markeder, er deres evne til at påvirke og blive påvirket af den globale økonomi og verdensmarkedet i bred forstand. Både de aktuelle og de fremtidige udsigter for globaliseringen hviler på BRIK-nationerne som hjørnestene. Samspillet mellem BRIK-økonomierne og G7 er et afgørende aspekt af globaliseringen og den gensidige internationale afhængighed. Den varierede sammensætning af BRIK-økonomierne indbyrdes, dvs. balancen mellem henholdsvis ressourceoverflod og ressourceafhængighed, sammenholdt med den globale demografiske forskydning over mod BRIK-økonomierne giver netop dem muligheden for en organisk deltagelse i verdensøkonomien.'
- Jim O'Neil, Dominic Wilson, Roopa Purushothaman & Anna Stupnytska: 'How Solid are the BRICs?'; Global Economics Paper No 134, Goldman Sachs, 1. December 2005.

Som det meget klart fremgik af såvel selve forhandlingerne som de efterfølgende resultater af henholdsvis klimakonferencen COP15 i København fra den 7. - 19. december 2009 og senest G20 topmødet i Toronto (hvor også lederne for IMF/International Monetary Fund og Verdensbanken deltog) fra den 26. - 27. juni 2010, er opstået en ny verdensorden med hensyn til den globale økonomi og de problemstillinger, der hænger sammen med økonomien. Temaet for Toronto-konferencen var 'Recovery and New Beginnings'. Det bliver mere og mere klart, at vi er langt inde i en ny start - på en anden måde, end det nok skal forstås i konferencetemaet.

BRIK-begrebet
Som for alle begreber, der har fået en positiv modtagelse og stor udbredelse, har der meldt sig flere ophavsmænd til betegnelsen BRIK-landene (BRIC-countries); det stammer imidlertid fra en 10-års prognose om verdensøkonomien, som blev udarbejdet af det meget anerkendte finanshus The Goldman Sachs Group, Inc, New York (som har leveret flere ministre til USA's regering gennem tiden) i 2001. Hovedforfatteren var englænderen Jim O'Neil, head of global economic research hos Goldman Sachs Inc. siden 2001. Prognosens titel var ‘Building Better Global Economic BRICs'. To år efter kom så en ny langtidsprognose 'Dreaming with BRICs: The Path to 2050'. I prognosen forudses, BRIK-landene vil spille en afgørende rolle fremover i verdensøkonomien. Målt på bruttonationalproduktet vil BRIK'ernes økonomier tilsammen vil overhale hele G6 (USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien. Her ser O'Neil bort fra Canada) i 2039. Kina som allerede i nogle år har været den andenstørste økonomi, når det gælder innovation og udvikling, overhalede for et par år siden Tyskland, som den tredjestørste økonomi i verden og i 2010 har Kina overhalet Japan, som den andenstørste efter USA.

Denne rapport/prognose medførte, at begrebet BRIK-landene, som tilsammen har over 40 % af klodens befolkning, blev etableret og taget meget seriøst. Så seriøst at lederne af BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina den 16. juni 2009 holdt det første af række topmøder.

Rent semantisk er engelske BRIC (mursten) jo et noget stærkere begreb end det danske BRIK - selv om der vel er visse positive associationer i forbindelse med LEGO; men lad nu det ligge.

Selv om de fire BRIK-stormagter er yderst forskellige, har de alle med udbytte fulgt en eksportorienteret globaliseringsstrategi gennem de seneste årtier og med langvarige høje vækstrater.

Karakteristisk for de fire lande er:

• Befolkningsmæssigt meget store økonomier
• Langvarigt høje vækstrater for deres bruttonationalprodukt
• Enorme middelklasser
• Åbne, eksportorienterede økonomier
• Statsligt styret globalisering
• Stormagter i sikkerhedspolitisk forstand

De er ikke knyttet sammen som EU, men nærmer sig hinanden på forskellig vis.

Forfatterne af denne bog fremhæver, at BRIK - samtidig med de ovenfor nævnte fællesnævnere - reelt består af to vidt forskellige undergrupper på hver to lande - som så igen har en række fællestræk. Her nævnes i bogen bl.a., at Brasilien og Indien er konsoliderede, liberale demokratier og at Rusland og Kina er mere autoritære, statskapitalistiske systemer.

Der peges også på, at selv om, der stærke kontakter mellem de fire lande, er de ikke lige BRIK-ivrige.

Denne antologi underkaster hver enkelt BRIK-land en nærmere analyse, og som helhed bliver BRIK drøftet som koncept og magtpolitisk udfordring for USA og EU, og bogen kommer også med mulige "svar" herpå.

Bogens analyser og indhold
I 'Fremtidens stormagter. BRIK'erne i det globale spil: Brasilien, Rusland, Indien og Kina' stiller forfatterne i deres analyser skarpt ind på globalisering. Det er værd at bemærke, at det ikke er i den gængse forstand, der præger så meget af debatten om globalisering, at det er et udefra kommende chok, der rammer f.eks. Danmark - 'og hvad nu lille land?' - men som et bevidst politisk valg truffet af den enkelte stat. I bogens rammer altså hver regeringen i hvert af de enkelte BRIK-lande.

Forfatterne ønsker at finde svaret på spørgsmålet: 'Hvordan har BRIK'erne grebet deres egen globalisering an? Hvilke teoretiske modeller for enkeltstaters udvikling og globalisering passer på dem?

Globalisering 'oversættes' i bogen til: 'Statens politik for sin åbning mod omverdenen først og fremmest i økonomisk henseende'.

Bogen indledes med en grundig indføring i, hvad BRIK-begrebet dækker over efterfulgt af analyser af hver enkelt af de fire lande. I indledningskapitlet diskuteres klart og interessant den kritik, der er blevet rejst mod BRIK-tankegangen - at se Brasilien, Rusland, Indien og Kina som en samlet økonomisk magtfaktor i verdensøkonomien. Den økonomiske prognose, der er fremsat i forbindelse med BRIK-tankegangen præsenteres og diskuteres. Ligeledes gennemgås hvordan begrebet er slået an og rent faktisk har påvirket den internationale politik og økonomi.

I et underkapitel beskrives bogens statsteoretiske perspektiv på BRIK'erne. Det tager udgangspunkt i konkurrencestaten, dvs. en stat, der ud fra bevidstheden om den intense konkurrence fra andre økonomier arbejder målrettet på at højne sin egen økonomiske konkurrenceevne som middel til at sikre vækst og velfærd under globaliseringens vilkår. Derefter beskrives hvert enkelt land med grundige og indsigtsfulde analyser:

Hvad er BRIK? Hvad har BRIK-landene til fælles og hvad adskiller dem?
Af Mette Skak

Brasilien
Af Steen Fryba Christensen

Rusland
Af Mette Skak

Indien
Af Jørgen Dige Pedersen

Kina: Den største faBRIK
Af Stig Thøgersen og Clemens Stubbe Østergaard

Efterskrift: Fra G8 til G20 - så faldt BRIK'erne på plads.
Af Mette Skak

I hvert af kapitlerne om det enkelte land er der et underkapitel om forholdet mellem Danmark og det pågældende land.

Den mulige indbyrdes arbejdsfordeling
Som forfatterne skriver i bogen har de fire lande en indbyrdes arbejdsdelingsoption. Set fra Kina og Indien er Brasilien og Rusland gruppens store aktiver med hensyn til råvarerigdom, det være sig energi (Rusland, Brasilien) eller fødevarer (Brasilien). De to ikke-asiatiske BRIK'er kan fint dække de to asiatiske giganters kritiske importbehov, som netop er energi og fødevarer. Set fra Brasilien og Rusland er Kina og Indien attraktive som alternative afsætningsmarkeder, ikke mindst hvis handelen med den vestlige verden afmattes. Samtidig er de interessante som importpartnere, fordi Indien og Kina får en mere og mere alsidig eksportprofil - ikke mindst i forhold til viden og intensiv teknologi. I det, skriver forfatterne, ligger også, at BRIK-samarbejdet åbner for alskens varianter af direkte samarbejde mellem virksomheder og underleverancer, videre forarbejdning eller fælles forskning og produktudvikling. Der gives i bogen eksempler på disse former for samarbejde.

Om forfatterne
Steen Fryba Christensen (1963) er lektor på Institut for Sprog og Kultur, Aalborg Universitet. Han er cand.mag. i spansk (Latinamerikaspecialisering) og Brasiliansk portugisisk fra Aalborg Universitet 1994 og ph.d. med en afhandling om Brasiliens og Argentinas økonomiske politikker i perioden 1990-2001, fra Aarhus Universitet 2004. Han forsker i sociologi og sociale forhold, udvikling og indkomstfordeling i Latinamerika.

Jørgen Dige Pedersen (1952) er lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han er cand.scient.pol. 1982 og lic.scient.pol. 1989 fra Aarhus Universitet. Han forsker i makroøkonomi og udviklingsøkonomi, internationale forhold og staters udvikling med fokus på Asien og Indien.

Clemens Stubbe Østergaard (1950) er lektor i international politik på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1979. Clemens Stubbe Østergaard er Han er co-director for Østasien-studierne ved universitetet og ekspert i såvel asiatisk politik som i internationale relationer i Stillehavsområdet. Han forsker i kinesisk udenrigspolitik efter Den Kolde Krigs afslutning; regionalisering i Østasien og reformer på amtsniveau i Kina.

Stig Thøgersen (1952) er professor i kinesisk sprog og samfund på Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Han er cand.mag. med hovedfag i kinesisk fra Aarhus Universitet og bifag i dansk fra Københavns Universitet 1978 og dr.phil. med disputatsen: 'A Country of Culture - Twentieth Century China Seen from the Village Schools of Zouping, Shandong' fra Aarhus Universitet 2002. Han forsker i de  kulturelle og samfundsmæssige ændringer i Kinas landområder siden 1978, herunder uddannelse, kulturliv, kulturel, politisk og social kontrol og socialforsorg.

Mette Skak (1956) er lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hun er leder af forskningsprojektet om BRIK-landene under globaliseringsprogrammet på Aarhus Universitet. Hun er cand.phil. med hovedfag i russisk sprog og historie fra Aarhus Universitet 1980 og lic.scient.pol. fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 1989 med afhandlingen 'Kolos på lerfødder. En undersøgelse af COMECON-landenes ulandspolitik'.

Forfatterne har alle skrevet en række bøger og artikler om deres områder og foretaget forskningsrejser i BRIK-landene. Det er meget vidende og erfarne mennesker, der hyppigt bliver brugt som eksperter på området

Udvidelse af BRIK'erne
Som nævnt er BRIC-konceptet blev populært og udbredt og der foreslås hyppigt udvidelser som f.eks BRICK, hvor K står for Sydkorea; BRIMC med M for Mexico; BRICA, som omfatter GCC Golfstaterne; BRICET, der medtager Østeuropa og Tyrkiet.

Det er under alle omstændigheder tydeligt, at der internationalt er stærke incitamenter til at opnå gennemslagskraft og økonomisk vækst gennem samarbejde. I Afrika findes samarbejdet mellem 15 lande i Southern African Development Community og senest har Tanzania, Uganda, Rwanda og Burundi med i alt 138 mio. mennesker, et samlet bruttonationalprodukt på 522 mia. med en vækst på 4,8 % i 2009 og en samlet eksport i 2009 på 85 mia. kr. etableret The East African Community (EAC) som et frit marked med ambitioner om fælles regler for handel og paskontrol og fælles valuta. Så der vil blive lagt mange brikker fremover og skabt mange - måske overraskende - kombinationer og alliancer i de kommende år. Det vil være nødvendigt for både stat, organisationer og erhvervsliv at være særdeles årvågen. Denne bog er med til at vise vejen.

Kulturel forberedelse og tilstedeværelse
Denne bogs analyser af de fire lande understreger klart og tydeligt, at der er tale om fire væsensforskellige og meget selvbevidste nationer, der kræver respekt fra deres omverden. Det er kulturer, man er nødt til at sætte sig ind i for at forstå og have gensidigt udbytte af kontakten. Og den form for kontakt, man anvender skal i mange henseender være forskellig fra land til land. Den kulturelle forberedelse og forståelse gælder for alle lige fra ministre til den daglige kontakt for f.eks. udstationerede medarbejdere.

Og netop udstationering er vigtig. Jørgen Ørstrøm Møller, gennem otte år Danmarks ambassadør i Singapore, nu Visiting Senior Research Fellow, Institute of Southeast Asian Studies, Singapore og adjungeret professor ved Copenhagen Business School og Singapore Management University understreger i såvel bogen 'Asien buldrer - og sådan undgår Danmark at sakke bagud' som i et seminar for de nordiske statsministre ved Nordic Globalisation Forum, 20. maj 2010, at tilstedeværelse er altafgørende. Det drejer ikke om at eksportere, men om at være til stede. Man er nødt til at have mennesker de pågældende steder, som ser udviklingen hver eneste dag og derfor er i stand til at omsætte denne viden og indsigt til gensidig nytte. Det betyder også, at vi må være villige til at acceptere, at de andre lande er til stede i Danmark erhvervsmæssigt.

Og Jørgen Ørstrøm Møller peger på, at en essentiel kontaktmulighed er uddannelsessystemet. Både i Danmark og i de nye økonomier. Der skal foregå en fri og uhindret mulighed for udveksling af studerende. Det vil stimulere både videnudvikling og samhørighed og forståelse. Vi må acceptere en meget større kulturel forskellighed og deraf følgende anderledes tankegang, end det er tilfældet i dag. Det giver også større mulighed for den tværfaglige indsigt, som bliver stadig mere betydningsfuld. Det er jo en opfattelse, hvor - undertiden ud fra snævre indenrigspolitiske overvejelser - er forskellige synspunkter, der kan spille ind på Danmarks placering i det globale perspektiv.

Med et særdeles aktuelt eksempel peger Jørgen Ørstrøm Møller på, at de fodboldhold, der har klaret sig bedst i de internationale turneringer, er multikulturelle. Talentmassen er for lille i de fleste lande. Det gælder fodbold, og det gælder den intellektuelle kapital generelt.

Det er vigtigt hele tiden at følge udviklingen
Der er særdeles mange interessante og relevante analyser og observationer i 'Fremtidens stormagter. BRIK'erne i det globale spil: Brasilien, Rusland, Indien og Kina'. Konklusionen er, at hvad enten BRIK-begrebet udvikler sig mere og bliver mere formaliseret - eller endog udvidet - skal man være i tæt kontakt med dem. Det gælder både for de enkelte ledere i erhvervslivet og beslutningstagere i den offentlige sektor. De udgør førerfeltet i dette århundredes overordnede tendens til en anden magtfordeling i international politik - og i de deraf følgende konsekvenser. Det er den verden, som Fareed Zakaria kalder den post-amerikanske verden i sin bog 'På vej mod en ny verdensorden', som vi tidligere har anmeldt her på dknyt.dk

Mette Skak, bogens hovedredaktør, skriver i sin afslutning, at man skal huske på ikke bare at anskue BRIK'erne som udfordrere og problemer, men også som mulige medspillere og løsninger på mange grænseoverskridende spørgsmål i international politik, eksempelvis klimaproblemer. Hertil kan man så føje, at de også er vigtige i forbindelse med f.eks. håndhævelsen af aftalerne om ikke-spredning af atomvåben.

BRIK er afgørende og dynamiske elementer i det globale spil.

BRIK 'genopfinder' staten som forvalter af det enkelte lands globalisering.

BRIK's særpræg som stormagter udfordrer vanetænkningen om stormagter.

I en udtalelse til dagspressen i forsommeren 2010, siger udenrigsminister Lene Espersen: 'Jeg vil gerne huskes for, at det var mig, som så det store skift i verdensordenen, hvor en række nye lande - Kina, Rusland, Brasilien og andre - melder sig på banen som magter, og at jeg hjalp med at få Danmark og EU bedst muligt positioneret.' Som det fremgår af både denne bog og af den nedenfor omtalte litteratur og links, er der mange, der allerede for lang tid siden har gjort opmærksom på disse skift - men 'Fremtidens stormagter. BRIK'erne i det globale spil: Brasilien, Rusland, Indien og Kina' kan anbefales som pligtlæsning for ministre og deres nærmeste rådgivere.

Supplerende links og litteratur
http://en.wikipedia.org/wiki/BRIC#The_BRIC_thesis#The_BRIC_thesis
En populær, men grundig gennemgang af BRIK-begrebet på engelsk.

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=41532&s
'Jordens økonomiske og politiske landskab ændrer sig markant - lige nu og her';
anmeldelse af Robyn Meredith: 'Elefanten og Dragen. Indien og Kina som nye markeder
og nye magtcentre', Gyldendal, 2009.

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=43133&s
'På vej mod en ny verdensorden'; anmeldelse af Fareed Zakaria: 'Den post-amerikanske verden',
Informations Forlag, 2009.

Martin Marcussen og Karsten Ronit (red.): 'Globaliseringens udfordringer - politiske og administrative modeller under pres'; Hans Reitzels Forlag, København 2009. ISBN 978-87-412-5262-9.

Martin Marcussen: 'Den danske model og globaliseringen'; Samfundslitteratur, København 2010
ISBN: 978-87-593-1470-8.

Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller: 'Asien buldrer - og sådan undgår Danmark at sakke agterud'; Aschehoug, København 2007. ISBN 978-87-11-31442-5.

Jørgen Ørstrøm Møller: ‘Political Economy in af globalized World'; World Scientific Books, 2009.
Forord af Surin Pitsuwan, Secretary-General of ASEAN. ISBN 978-981-283-910-7.

http://www.iseas.edu.sg/viewpoint/jom20may10.pdf
Jørgen Ørstrøm Møller: ‘The Challenges of Globalization'. Foredrag 20. maj 2010, Nordic Globalisation Forum, København.

http://www.c3consulting.dk/uploads/media/Virksomheder_skal_blive_klar_til_BRIK.pdf
Direktør Annette Dahl, MA, C3 Consulting om kuturforberedelse i kontakten med BRIK-landene.

http://www.sadc.int/
Southern African Development Community

http://www.eac.int/
The East African Community