
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) stopper som politiker for at blive ny direktør i Dansk Erhverv. Han forlader både ministeriet og Folketinget, oplyser Statsministeriet.
I Dansk Erhverv skal Brian Mikkelsen afløse Jens Klarskov.
- Efter mange spændende og interessante år i politik er tiden inde til at prøve kræfter med nye udfordringer. Jeg kender jo Dansk Erhverv rigtig godt, ikke mindst formandskabet, forretningsudvalget og bestyrelsen og de virksomheder, de repræsenterer i Dansk Erhvervs folkevalgte organer, siger Brian Mikkelsen i en kommentar.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går til dronningen torsdag for at 'justere regeringens sammensætning'.
Det er anden gang inden for kort tid, statsministeren må ændre i sin regering. For halvanden måned siden forlod både Søren Pind (V), Esben Lunde Larsen (V) og Karen Ellemann (V) regeringen, og erhvervsministerposten bliver således den fjerde, der sker udskiftning på inden sommerferien.
Ligesom Brian Mikkelsen stoppede Søren Pind også øjeblikkeligt i både ministeriet og Folketinget, men i hans tilfælde uden at have noget andet at komme ud til. Esben Lunde Larsen forbliver i Folketinget indtil næste valg, og Karen Ellemann fortsætter ligeledes, nu som gruppeformand for Venstre.
Det post overtog hun efter Jakob Ellemann-Jensen (V), der blev miljø- og fødevareminister efter Esben Lunde Larsen. Eva Kjer Hansen (V) overtog Karen Ellemans ministerpost suppleret med fiskeri, mens Tommy Ahlers (V) blev uddannelses- og forskningsminister efter Søren Pind.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.