Fra tirsdag er det muligt at afgive sin stemme til folketingsvalget som en brevstemme. En mulighed, som stadig flere de senere år har gjort brug af i forbindelse med valg.
Folketingsvalget er udskrevet til afholdelse 1. november. Man kan brevstemme frem til den tredjesidste dag før valget - den 28. oktober. Herefter lukkes der for brevstemning.
Ifølge Rune Stubager, der er er professor i statskundskab og valgforsker ved Aarhus Universitet, er der en tendens til, at stadig flere vælger at brevstemme.
- Det synes at være tendensen over det seneste årti, at der fra valg til valg er flere, der benytter sig af den mulighed, siger han.
Flere brevstemmer
Rune Stubager mener, at flere faktorer kan forklare, hvorfor brevstemmer er steget i popularitet.
Under kommunalvalget i november 2021 var der en stor stigning i antallet af brevstemmer i næsten alle kommuner.
Valget faldt midt i en coronabølge, hvorfor der blev lagt nogle kræfter i at gøre opmærksom på muligheden for at brevstemme til dem, der var nervøse for smitte, forklarer Rune Stubager.
Han fortæller også, at der igennem årene er blevet gjort flere forskellige tiltag for at få flere til at stemme.
- En del af det har været at gøre opmærksom på muligheden for at brevstemme og også nogle gange at flytte valgstederne ud til vælgerne. Altså mobile stemmesteder, der for eksempel kører ud til ungdomsuddannelser, siger han.
Ifølge Rune Stubager er det formentlig noget, der generelt har givet opmærksomhed til muligheden for at brevstemme.
- Folk kan måske også godt lide den øgede valgfrihed, det giver. Så spredes opmærksomheden på det som ringe i vandet, siger han.
Kommunerne involveres
Selv om det hedder en brevstemme, skal stemmesedlen ikke nødvendigvis afleveres som et brev.
Afstemningen kan foregå, ligesom man kender det fra en traditionel valgdag, hvor man kan afgive sin stemme på for eksempel borgerservicecentre, biblioteker eller uddannelsessteder.
Det er landets kommuner, der skal gøre det muligt at brevstemme. Kommunerne skal oplyse på deres hjemmesider og i lokale aviser, hvor det kan foregå.
Mindst ét af valgstederne skal dog holde åbent fra klokken 09-16 på den tredjesidste dag før valget.
Hvis en vælger ønsker at stemme på en konkret kandidat, forventes det, at vælgeren selv er bekendt med, om vedkommende er opstillet til valget i den pågældende kreds.
Det er desuden vælgerens eget ansvar at angive navnet på den kandidat, man ønsker at stemme på. Det er muligt at lave sin stemme om, når man har brevstemt. Det er nemlig kun den sidst afgivne og gyldige stemme, der tæller.
Dog er det ikke muligt at stemme på valgdagen den 1. november, hvis man har brevstemt.
Fakta om at brevstemme
* Tre uger før valget skal landets kommuner gøre det muligt at brevstemme.
* Kommunerne skal på deres hjemmeside og i lokale aviser oplyse om, hvor det er muligt at brevstemme.
* Åbningstiderne på de valgsteder, hvor man kan brevstemme, kan variere fra kommune til kommune og fra sted til sted.
* Mindst ét af stederne skal holde åbent fra 09:00-16:00 på den tredjesidste dag før valget, hvorefter der lukkes for brevstemmer.
* Man kan i første omgang ikke stemme på bestemte kandidater. Partierne har nemlig frist indtil ti dage før valgdatoen til at aflevere kandidatlister. Først herefter er det muligt at udlevere en liste over opstillede kandidater.
* Det er muligt at lave sin brevstemme om. Det er kun den sidst afgivne og gyldige brevstemme fra en given person, der tæller.
* Har man allerede brevstemt, kan man ikke også stemme på selve valgdagen.
* Man kan anmode om at brevstemme i hjemmet, hvis man er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade hjemmet.
Kilder: Vejledning om afholdelse af folketingsvalg, udgivet af Indenrigs- og Boligministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
